Iskoldt fænomen i Grønland kan forklare, hvorfor indlandsisen forsvinder

Forskere finder nyt fænomen, der er vigtigt for dannelsen af iskappen i Grønland. Fundet kan rykke billedet af, hvor hurtigt indlandsisen forsvinder i takt med global opvarmning.

Artiklens øverste billede
Det store hus med radome ved Summit Camp i Grønland.

Vi er midt i en global opvarmning, og langs Grønlands kyster brækker indlandsisen af og smelter bort med foruroligende hast.

LÆS OGSÅ: Numsehår giver unik viden om moskusokser

Nu har et hold forskere med dansk deltagelse fundet en overraskende ny proces, der har betydning for, hvordan isen ophobes.

De finder populært sagt, at der i store perioder af vinteren dannes isolerende luftlag, som kobler luften ved overfladen fra den frie atmosfære og forhindrer vanddamp fra isen i at forsvinde.

»Man kan sige, at det er en slags genbrugsproces, hvor vanddamp fra isen bliver holdt som tågeskyer, der lander på iskappen igen i stedet for at forsvinde ud i atmosfæren,« siger lektor Max Berkelhammer ved University of Colorado, USA, som har stået bag forskningen, til Videnskab.dk.

Vejrballon på Summit Station.

Men samtidig viser forsøgene også, at vanddamp i atmosfæren, som i sidste ende kommer glidende fra troperne, tilsvarende er koblet af, så det ikke kan nå overfladen og kondensere og derfor blæser væk i stedet for at bidrage med ny is til iskappen.

Den midlertidige udkigspost ved Summit Camp.

Opdagelsen kan måske forklare, hvorfor isen gennem årtier ikke har hobet sig så meget op som forventet:

»De seneste 10 år er dagene med stabil, lagdelt atmosfære steget fra 40 til 60 pct. af tiden,« fortæller postdoc Hans Christian Steen-Larsen ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, som har deltaget i forskningen.

Der burde derfor være akkumuleret mere is på overfladen gennem de seneste årtier, fordi den globale opvarmning øger atmosfærens indhold af vanddamp. Men i stedet er vinterakkumulationen faldet i perioden, siger Hans Christian Steen-Larsen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Det nye studie får roser med på vejen af klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Meteorologiske Institut:

»Det er et virkelig interessant studie og virkelig godt udført, og deres datasæt er meget imponerende, fordi den slags målinger er virkelig svære at få fat i,« siger Ruth Mottram, der arbejder med iskappemodellering.

50 meter høj vejrmast ved Summit Camp.

»Det er et meget komplekst system at prøve at forstå, og derfor er det et virkelig vigtigt arbejde, som kaster meget lys på de her indviklede processer. Det vil hjælpe os med at forbedre vores modeller.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.