Ny genteknologi kan afgøre menneskets fremtid

Tanken om, at vi kan manipulere menneskets gener og tage vores genetiske skæbne i egen hånd, har hidtil ligget langt ude i en fjern fremtid. Men nu er det pludselig blevet nær virkelighed med en ny gen-redigeringsteknologi, der hedder CRISPR/CAS9.

Tidligere i år gennemførte kinesiske forskere de første eksperimenter på menneskelige embryoner - et foster i dets tidligste fase - da det lykkedes forskerne at rette en mutation bag en alvorlig blodsygdom. Eksperimentet viste, at man potentielt kan skrive sygdomme ud af menneskets arvemateriale.

LÆS OGSÅ: CRISPR: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben

Forsøget har skabt en heftig debat, og tirsdag den 1. december og tre dage frem mødes nobelprisvindere og topforskere fra Kina, USA og Storbritannien i et hastigt arrangeret topmøde i Washington, USA.

Her skal man diskutere hvordan, og i hvilket omfang, forskere må benytte den revolutionerende nye dna-teknologi, der potentielt kan skrive arvematerialet om for kommende generationer.

Mødet, og de retningslinjer man må nå frem til, kan få afgørende betydning for menneskets fremtid.

De kinesiske forskere brugte menneskelige embryoner med tre sæt kromosomer, der aldrig ville kunne blive til et levende menneske. Alligevel rystede det kinesiske studie forskere verden over og skabte en ophedet debat.

LÆS OGSÅ: Diesel-forurening kan påvirke fostre i flere generationer

»Vi har altid hylet og skreget om, at vi ikke må komme nær kønsceller,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, hvor han forsker i gen-terapi.

Der er afgørende forskel på at redigere i embryoner og i arvematerialet fra voksne mennesker. Når man redigerer i embryoner, redigerer man nemlig i alle cellerne - også dem, der bliver til kønsceller.

Dermed bliver bliver ændringen i generne ikke bare lavet hos det enkelte individ, den bliver også givet videre til alle senere generationer - og det gør f.eks. uventede bivirkninger også.

Det er ikke blot kinesere, som er i gang med det. I september kom det frem, at en forskningsgruppe i England har søgt om tilladelse til at genmodificere menneskeembryoner i forskningsøjemed.

LÆS OGSÅ: Nu kan forskere aflæse europæernes evolution i fossilt DNA

CRISPR/CAS9-teknologien er en genial let og præcis måde at redigere i vores genetiske instruktionsbog nærmest som at bruge ’søg og erstat’ i et skriveprogram - først findes genet og derefter rettes fejlen.

Derfor har teknologien fået vid udbredelse på de få år, der er gået, siden den blev opdaget. Forskere har allerede brugt teknologien til at skabe modeldyr over menneskesygdomme, stærkere afgrøder, menneskeliggjorte grise til organtransplantation og malariamyg, som ikke kan sprede malaria bare for at nævne et par ting.

Alt det vil også blive diskuteret på mødet, men det, der vil fylde mest, er eksperimenter med at ændre gener i menneskelige embryoner.

På den positive side vil man f.eks. kunne forhindre arvelige sygdomme i at blive givet videre, og måske kan man længere ude i fremtiden gøre os mere modstandsdygtige mod alvorlige lidelser som cancer, demens, gigt, diabetes, åreforkalkning mm.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk.

»Der er ikke tvivl om, at der kan være en helt legitim og ønskværdig anvendelse af de her teknologier til gavn for mennesket og menneskeheden,« siger etiker og professor Thomas Ploug ved Aalborg Universitet.

»Men på det nuværende stadie, hvor forståelsen må siges at være på et ret rudimentært stadie, er spørgsmålet, om ikke risici er for store.«