Ekstremt sjældent månefænomen i vente

Hvis du natten til mandag står op og kigger mod himmelen, kan du se et fænomen, som først vil optræde igen herhjemme i 2033. Det er nemlig ekstremt sjældent, at en såkaldt blodmåne og supermåne opstår på samme tid.

Foruden at være et spektakulært syn, har dette sjældne fænomen også en videnskabelig betydning, for det beviser, at forskernes beregninger om, hvornår måneformørkelsen og supermånen opstår, er korrekte. Når forskerne får bekræftet deres beregninger, får de samtidig bekræftet, at de forstår Månens og Solens rytme.

Solen er så rød mor

Månen bliver altid rød, når der kommer måneformørkelse. Deraf kommer det dramatiske udtryk, blodmåne. Fænomenet opstår, fordi Jordens atmosfære fungerer som en linse, der samler lyset fra Solen.

På grænsen mellem nat og dag, når Månen er synlig, vil lyset ramme Månen. Atmosfæren har mange farver lys, men kun det røde lys rammer Månen, da det har nemmest ved at slippe igennem.

»Solen er så rød, mor. Det er den, fordi atmosfæren er som et filter foran et kamera. Det violette og blå lys spreder sig mere end det røde lys, og derfor kommer der mere rødt lys igennem. På samme måde som i et kamera, bryder atmosfæren lyset og farverne forskelligt. Men i sig selv er Solen faktisk lidt turkisgrøn,« forklarer Ole J. Knudsen, professor i astronomi ved Aarhus Universitet.

Måneformørkelsen kan også fortælle forskerne om forureningen i atmosfæren. Jo mindre forurening, jo nemmere har Solens stråler ved at ramme Månen, der derved bliver mere rød.

Total måneformørkelse er et himmelfænomen, der typisk opstår med to et halvt års mellemrum.

Blodmånen er forbundet med en lang række profetier, bl.a. fordi Jorden i næste uge får sin fjerde måneformørkelse inden for to år. Fænomenet har bl.a. fået en række amerikanske præster i USA til at hævde, at Jesus genkomst og Jordens undergang er nær. Men det har ifølge Anja Cetti Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København, naturligvis ikke noget på sig.

»Der er absolut intet videnskabeligt belæg for profetierne,« siger hun.

Månen er tæt på Jorden

Blodmånen får denne nat også selskab af en supermåne. Supermånen opstår, når Månen er tættest på Jorden. Det blotte øje vil ikke bemærke en forskel, men månen er hele 14 pct. større end sædvanlig, når der er supermåne.

»Det svarer til en femkrone uden kant – menneskets øjne kan ikke se forskel på, om kanten er der eller ej,« siger Ole J. Knudsen.

Ifølge Anja Cetti Andersen er måneformørkelsen et oplagt forsøgsmål for nysgerrige sjæle, der selv vil bevise, at Jorden er rund.

»Jordens skygge bliver synlig under måneformørkelse, fordi den kaster sin skygge mod Månen. Skyggen ligner en bid af en kugleform, når skyggen aftager, og på den måde kan man selv gå ud og se, at Jorden virkelig er rund,« forklarer Anja Cetti Andersen.

Foruden at nærstudere Jordens kugleform er der også en god chance for at se nærmere på Månens kratere, bjerge og sletter. Det er optimalt under en måneformørkelse, eftersom lyset fra Solen ikke blænder Månen. Derfor bliver Månens detaljer meget tydelige, og de kan spottes med bare en almindelig lille fuglekikkert.

Man oplever bedst fænomenerne ved at finde et sted, hvor der er så meget horisont som muligt, da Månen går tæt mod horisonten. Den kan ses i vestlig retning, så det er oplagt at stå ude ved en vestvendt kyst, hvis man er i nærheden af sådan en. Jorden vil ikke blive voldsomt påvirket af fænomenerne.

Månens tætte position vil kun få en ganske svag effekt på tidevandet, men ikke nok til, at forskellen kan måles. Det er en god idé at tjekke vejrudsigten, der foreløbig lover blandet vejr.