Sådan kan vi redde dyrelivet

En tredjedel af landjorden skal inddrages, hvis klodens biodiversitet skal bevares, viser international forskning med dansk deltagelse.

Artiklens øverste billede
Dyr har brug for en vis plads for at kunne overleve som art. Den plads, som verdenssamfundet har sat af til at sikre, at vi også har mange dyrearter i fremtiden, er for lille. Det viser ny forskning.

Hvis vi vil redde den mangfoldighed af dyreliv, der findes på Jorden, skal vi frede 34 procent af landjorden. Det svarer til et areal, der omtrent dækker Nord- og Sydamerika.

Den unge forsker fortæller, at verdens lande allerede nu har forpligtet sig til at bevare 17 procent af landjorden for at sikre biodiversitet i fremtiden. På papiret går det godt med at nå det mål. Men kun på papiret, afslører den nye forskning.

»Vores opgørelser viser, at mange af verdens ikoniske, fine naturområder er beskyttet. Men listen over områder tæller også Amager Strandpark og alle danske kirkegårde. Det er et af de midler, Danmark har brugt for at kunne angive, at vi beskytter 17 procent af landarealet.«

»I USA har man gjort noget lignende. Man har udvalgt områder med nationale monumenter, som alligevel er fredede, fordi en eller anden general tabte eller vandt et slag på stedet. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er et sted med stor biodiversitet,« siger Jonas Geldmann til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hjælp! Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?

I 2010 besluttede verdens lande i FN-regi, at vi i 2020 skal bevare 17 procent af verdens landjord og 10 procent af havområderne for at sikre biodiversiteten.

Den nye forskning viser, at landene – på papiret – faktisk er ret gode til at leve op til den forpligtelse. I øjeblikket er:

14,6 procent af landjorden fredet. Det er 19,7 millioner kvadratkilometer land. Der mangler 'kun' 3,3 millioner km2, før målsætningen er nået.

Men ser man på, hvor de forskellige fredningsområder ligger, så bliver billedet mindre imponerende.

»Vi så på, om områderne overlapper de steder, hvor forskere har vist, der er den bedste biodiversitet, samt om de i rimelig grad dækker de overordnede naturtyper på globalt plan,« siger Jonas Geldmann.

LÆS OGSÅ: Forskerjubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Det viste sig, at overlappet kun var på:

• 77–78 procent, når det kom til de områder, der var identificeret for deres udsædvanligt høje biodiversitet. Heriblandt Tanafloden i Kenya, Øen Fatu Hiva, der er en del af Fransk Polynesien, og Mount Karthala på øen Comoros i Det Indiske Ocean.

• Og at kun 59-68 procent af de overordnede naturtyper var tilstrækkelig dækket. Eksempelvis tundra, ørken, lavlandsregnskov og højlandregnskov.

• Samtidig viste det sig, at 57 procent af 25.380 truede dyrearter – pattedyr, fugle, padder og krybdyr – ikke var dækket tilstrækkeligt af de områder, der er udvalgt til beskyttede områder. Da beregningerne foregik på et meget overordnet plan, er det svært at uddrage data som viser, hvor godt de enkelte dyrearter er dækket ind – for eksempel tigere, næsehorn, uglearter og albatrosser.

»Det er nemt at skrive under på, at 17 procent af landjorden skal beskyttes for at sikre biodiversitet. Men om de enkelte lande så reelt lever op til ansvaret om at stoppe tabet af biodiversitet? Der er svaret et stort og rungende nej,« siger Jonas Geldmann.

Læs mere om, hvad der skal til for at redde dyrelivet, i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.