Iskold jagt på sandheden om Arktis

En spektakulær Nordpolsekspedition er i fuld gang med at afdække hidtil ukendt viden om fortiden i Arktis – viden, der vil indgå som brikker i de store puslespil om, hvordan Arktis er opstået, og hvem der skal have herredømmet over Nordpolen.

Om bord på den lille luftpudebåd ”Sabvabaa” lader de to norske polarforskere professor Yngve Kristoffersen og Audun Tholfsen sig drive med isen hen over Nordpolen, mens de foretager et utal af videnskabelige undersøgelser. Ekspeditionen har været af sted siden august, og den følges tæt både i Norge, Danmark og resten af den arktiske verden.

Undervejs har både vejret, kulden og en kritisk revne i isen tværs gennem deres flydende islejr, der sendte en del af udstyret ud i det iskolde vand, givet store og vanskelige udfordringer.

Professor Yngve Kristoffersen, der har base ved Universitetet i Bergen i Norge, peger selv på to vigtige opdagelser:

Dels har man konstateret, at den omstridte undersøiske bjergkæde nord for Grønland, Lomonosovryggen, der i dag ligger 1,3 km under overfladen, for 56 mio. år siden lå over havets overflade.

Dels har de to forskere for første gang nogensinde kunnet dokumentere, at der findes en brudzone mellem kontinentalpladerne i Arktis – en brudzone, der minder om San Andreas-forkastningen i Californien – mellem Lomonosovryggen og de undersøiske højdedrag Marvin Spur.

Største opdagelse

»Fundet af brudzonen mellem kontinentalpladerne er for mig den opdagelse med størst international interesse. Vores undersøgelser viser, at der her ligger en ny brudflade mellem to kontinentalplader. Det er stort,« lyder det fra den norske professor, der lillejuleaften kunne fejre sin 73-års fødselsdag i 35 graders frost.

Professor Ola M. Johannessen fra Nansen Environmental and Remote Sensing Center, NERSC, i Bergen, der har været med til at sende ekspeditionen af sted, er begejstret for de hidtidige resultater.

»Det er nye og vigtige opdagelser fra Polarhavet, som ingen har rapporteret om før. Undersøgelserne kan være med til at kaste nyt lys over ”drivhusklimaet” for ca. 50 mio. år siden, hvor det var meget varmt i Arktis. Måske betyder det, at der før den tid var is overalt, og at landet vil stige, når isen smelter – sådan som vi lige nu ser Finland stige med 1 cm om året som en følge af den seneste istid,« forklarer Ola M. Johannessen, der betegner ekspeditionen som »helt unik«.

»Russerne har opgivet at bruge flydende islejre, fordi isen er blevet tyndere og oftere sprækker. Ved at bruge en luftpudebåd kan man klare sig på isen, selv om der opstår sprækker.«

Hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har seniorrådgiver Christian Marcussen haft hovedansvaret for det danske kontinentalsokkelprojekt, der skal dokumentere, at Nordpolen bør tilhøre Danmark. Han følger den norske ekspedition tæt og er imponeret.

»Jeg kan dog ikke udtale mig om de data og resultater, de er kommet med, det er for tidligt. Men det område, de driver rundt i, er et område med meget få data, så nye data kan være vigtige brikker i forhold til det store puslespil om områdets geologiske historie,« forklarer Christian Marcussen, der i sit eget arbejde har hentet inspiration fra de to nordmænd.

»Vi er blevet inspireret af de metoder, Yngve Kristoffersen har udviklet og bruger i forbindelse med sine ekspeditioner med luftpudebåd. Vi samarbejdede bl.a. med ham under vores arktiske Lomrog-ekspedition i 2012, dog uden at Yngve Kristoffersens planer kunne gennemføres.«

Jul på Nordpolen

I tirsdags smed et fly fra det norske forsvar 16 pakker ned på isen til forskerne – herunder både fødselsdagsmiddag og julemiddag, nye opvarmelige forskningstelte samt et pænt lager af nye ekstremhandsker, da arbejdet i 30-40 graders kulde slider voldsomt på udstyret.

Tre gange har man flyttet lejren, og samlet er det kun blevet til én fridag.

Christian Marcussen arbejder meget gerne sammen med nordmændene:

»I Arktis er ånden, at man arbejder sammen – også med andre lande. Således har vi under vores nordpolsprojekt også arbejdet sammen med både Canada og Rusland (der begge ligesom Danmark kræver herredømmet over selve Nordpolen, red.), så her er vi ikke uvenner.«

Det ansete videnskabelige magasin Science har netop kåret den spektakulære nordpolsekspedition, Fram 2014/15-ekspeditionen, til den femtevigtigste videnskabelige bedrift i 2014 – en kåring, hvor Rosetta-missionen, der landsatte en rumsonde på en komet, blev nummer et.