Forskere og eksperter strides om biomasse

Skal vi bruge dobbelt så meget biomasse på at fortrænge nogle af de fossile brændsler som olie og kul – eller er det et stort blufnummer at kalde biomasse CO2-neutral?

Professor Claus Felby fra Københavns Universitet er ikke enig med andre forskere, der for en uge siden kritiserede Danmarks kraftige satsning på biomasse. Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet kaldte satsningen for "rent bluf" og pegede på, at mere biomasse i kraftværkernes brændeovne i værste fald kan betyde endnu mere CO2 i atmosfæren, end hvis man ingenting gør. Ifølge Jørgen E. Olesen kan mange af de kul, som danske kraftværker sparer ved at lægge om til biomasse, i stedet ende med at blive brændt af i Polen eller Tyskland, fordi man handler med CO2-kvoter i hele EU.

Claus Felby erkender alvorlige problemer med kvotesystemet:

»Der er problemer med kvotehandlen, men det er ikke specifikt et problem for biomasse. Det samme gælder, hver gang vi sætter en vindmølle eller en solcelle op, så kan det føre til mere kul i Polen, fordi kvotesystemet simpelthen ikke dur.«

Claus Felby mener, at biomasse er CO2-neutral. Og han er især kritisk over for udmeldingerne fra den grønne tænketank Concito og tænketankens budskab om, at biomasse i bedste fald udleder næsten lige så meget CO2 som naturgas – og i værste fald mere end kul.

»Concito skyder helt galt og fejlfortolker undersøgelserne,« mener Claus Felby.

Hos Concito står videnschef Torben Chrintz imidlertid fast på sin kritik af biomassen:

»Det er vores egne undersøgelser, jeg har refereret til – og også Klimakommissionen sagde, at det er videnskabeligt uafklaret, hvorvidt biomasse er en fordel for klimaet eller ej. Vi har hele tiden sagt, at biomasse ikke kan betragtes som CO2-neutral, og det synspunkt er der nu ved at være konsensus om. Men forskningsverdenen er delt omkring biomasse,« mener Torben Chrintz.

Claus Felby vil derimod gerne fordoble brugen af biomasse:

»Hvis man lader skoven stå, udledes der umiddelbart mindre kulstof, men der bliver også frigivet CO2 på den måde – det tager blot længere tid. FN’s klimapanel, IPCC, anbefaler, at man fordobler brugen af biomasse.«

Et af de store diskussionsemner er, hvor længe det tager at føre CO2 tilbage fra atmosfæren til skoven – eller at betale "kulstofgælden" tilbage – når man brænder biomasse i stedet for kul.

Claus Felby mener – modsat andre forskere – at det ikke er afgørende, om der går 30, 50 eller 100 år, inden kulstofgælden er betalt tilbage. Bare man bruger biomasse i stedet for kul, hvor det tager millioner år, inden kulstoffet er ført tilbage.

Han peger samtidig på, at der trænger til at blive ryddet op i mange store skovområder.

Masser af træ

»Efter Anden Verdenskrig foretog man store skovplantninger i Europa – derfor står der nu rigtig meget skov, hvor tilvæksten, og optaget af CO2, er fladet ud pga. skovenes naturlige cyklus. Det samme ser man i det sydøstlige USA, hvor man finder kæmpe plantager, plantet før iPhonen blev opfundet. Siden er papirindustrien lukket, og behovet for amerikanske spånplader, som meget træ var beregnet til, er også væk. Skal vi bare lade de skove stå, eller skal vi bruge det som biomasse?« spørger Claus Felby.

Der har bl.a. været kritik af, at ca. 70 pct. af biomassen bliver importeret fra især Baltikum og Hviderusland. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) skrev for nylig i en kronik i Politiken, at Danmark skal bruge træ og halm, »men ikke mere end svarende til, hvad vi selv kan producere i Danmark.«

Import bekymrer dog ikke Claus Felby:

»Det er naturligt at hive træ ud af skoven, inden træerne bliver væltet af vinden, går til i skovbrande eller bliver omsat af insekter. Her står en reel ressource, som vi kan gå ud og høste. Skoven er et af de mest stabile økosystemer og kan blive et stort redskab i klimaindsatsen. Vi kan også bare lade skovene ligge, men så bliver det meget svært om ikke umuligt at begrænse temperaturstigningen på kloden,« mener han.