Forskere tæt på at finde beboelige planeter

Mennesker har i århundrede spekuleret over, om vi er alene i universet. Kunstnere, filosoffer, videnskabsmænd og forfattere har forsøgt at give svar på, om der findes liv andre steder end på Jorden.

Danske forskere er i samarbejde med Nasa kommet et lille skridt tættere på opklaringen af, om der er liv i rummet. Forskerne har fundet et planetsystem med fem planeter, som ligner vores solsystem. Planetsystemet befinder sig 1200 lysår fra Jorden.

"Det er det tætteste, vi er på at finde beboelige planeter", siger astrofysiker Lars Buchhave fra Niels Bohr Instituttet og Centre for Star and Planet Formation ved Københavns Universitet.

Måske flydende vand

Det er særligt to planeter, som interesserer forskerne, da de har de bedste betingelser for liv. Planeterne, som går under navnene Kepler-62e og Kepler-62f har omløbstider på henholdsvis 122 og 267 dage. Det svarer til et år på de pågældende planeter og fortæller om afstanden til værtsstjernen.

"Ligesom vi bliver varmet op af lyset fra Solen, bliver de her planeter varmet op af lyset fra værtsstjernen. De er i den afstand til stjernen, hvor der er en temperatur, så der kan være flydende vand," siger Lars Buchhave.

Temperaturen giver mulighed for, at der opstår liv. Hvis den inderste planet har en atmosfære ligesom Jorden, vil den have en gennemsnitstemperatur på cirka 30 grader celsius. Den yderste planet vil have en temperatur på minus 32 grader.

Størrelsen er rigtig

Den vigtigste indikator på, at planeterne kan være beboelige, er planeternes størrelse. De er så små, at man regner med, at de kan bestå af et fast materiale.

Forskerne ved det ikke med sikkerhed, da lysstyrken fra værtsstjernen er så svag, at den kun svarer til 20 procent af Solens lysstyrke. Det er derfor ikke muligt at opklare planeternes sammensætning med de nuværende teleskoper. Tidligere fund indikerer dog, at det er sandsynligt, at planeterne er lavet af klippemateriale.

"Vi fandt massen på Kepler-10b, som er på præcist samme størrelse, som den ydre planet i Kepler 62-systemet, altså fire gange Jordens radius. Det var en planet med fast overflade," siger Lars Buchhave.

Ligner solsystemet

Yderligere har man fastlagt den kemiske sammensætning af værtsstjernen og fundet ud af, at den er tæt på Solens. Det peger, ifølge forskerne på, at planetsystemet har mange ligheder med vores solsystem, da stjerner og planeter dannes i samme proces.

Ved at måle, hvor hurtigt en stjerne roterer, kan man beregne en cirka levetid. Den er blevet beregnet til cirka 7 milliarder år for værtsstjernen i Kepler 62-systemet:

"Den alder skal man tage med et stort gran salt, da usikkerheden på beregningen er stor. Vores egen sol er 4,5 milliarder år, så det her system er en smule ældre. Jeg tror, at man skal tænke, at det har været der lidt længere end vores eget solsystem, så på den måde er der gode vilkår, da vi selv har udviklet os på den tid," siger Lars Buchhave.

Flere planeter med ny mission

Der er flere ting omkring Kepler-62e og Kepler-62f, som forskerne formentligt ikke bliver klogere på det næste lange stykke tid på grund af den svage lysstyrke fra værtsstjernen. Blandt andet ved man ikke, om der er en atmosfære rundt om planeterne, som er en stor indikator for mulighederne for liv.

Til gengæld er Nasa på vej med en mission, Tess, der vil se på et større udsnit af stjernehimlen, end man hidtil har gjort, da Kepler-satellitten kun ser på 150.000 stjerner.

"Der vil vi forhåbentligt finde planeter ligesom dem her, men omkring meget klare stjerner. Så kan man begynde at kigge på, hvilken atmosfære der er på de planeter, og om de minder om Jorden. Derefter kan man se efter biomarkører, som er tegn på liv i atmosfæren på en anden planet," siger Lars Buchhave, som beskriver det som det ultimative mål at finde biomarkørerne.

Biomarkører er for eksempel ilt og metan, som på Jorden er udviklet af levende organismer. Planter producerer ilt og dyr laver metan.

"De to stoffer er ude af ligevægt i vores atmosfære, fordi levende organismer producerer dem, så hvis man kunne finde sådan nogle stoffer i en anden atmosfære, som også var ude af ligevægt, så vil det være en stærk indikator på, at der måske var noget biologisk derude," siger forskeren.

Sandsynlighed for liv?

Lars Buchhave har ikke et konkret bud på, hvor stor sandsynligheden for liv på andre planeter er. Men med de opdagelser, man har gjort ind til videre, kunne der være gode indikatorer på, at det er muligt.

"Det er en af de ting, vi meget gerne vil finde ud af. Jeg kan ikke give dig noget tal, for det er der ingen, der aner. Det er det, vi prøver at finde ud af. Der er i hvert fald gode udsigter," siger han.

Forskeren forklarer, at man har fundet ud af, at det er almindeligt, at der kredser små planeter rundt om de milliarder af stjerner, som findes i universet:

"Vi har mange forsøg så at sige, så det kunne tyde på, at der måske findes et sted, hvor der kunne være omstændigheder for liv, ligesom vi kender det her på Jorden."

Årtier, hvor vi fandt vores plads

Den første exoplanet blev opdaget i 1995 og siden er adskillige nye kommet til. Forskningen inden for hans felt er inden i en enorm udvikling, mener Lars Buchhave:

"Jeg tror, at man vil kigge tilbage på de her årtier som dem, hvor vi finder ud af, hvor vores plads i universet er, og om Jorden er unik."

"De to planeter er et skridt i den rigtige retning, og det bliver ved med at være sådan nogle små skridt på vejen. I overmorgen måler vi nok ikke en biomarkør i en jord-lignende planet, men der vil blive ved med at være små skidt mod, at vi finder noget, som vil minde om Jorden."