For alle populister til alle tider gælder, at folket kommer først
At kunne engagere mange vælgere er ikke i sig selv populisme. Populist bliver en politiker først, når han formulerer forenklede budskaber om, hvordan eliten har fordrejet folkets egentlige vilje. Det var og er Donald Trump god til.
Spær hende inde, spær hende inde, lød det taktfast fra publikum til den amerikanske præsidentkandidat Donald Trumps vælgermøder i Ohio, Reno og Miami i 2016. Kandidaten med den karakteristiske ansigtskulør gestikulerede og opfordrede forsamlingen til at fortsætte. Byg den mur, istemte de i kor, og på spørgsmålet om, hvem der skulle betale for den, lød svaret rungede klart: Mexico!
Trump havde publikum i sin hule hånd til vælgermøde efter vælgermøde, og han vandt som bekendt præsidentvalget dengang i 2016. Det var lykkedes den republikanske byggematador at sætte en politisk dagsorden og mobilisere sine kernevælgere bedre end den demokratiske modkandidat Hillary Clinton.
At kunne styre den offentlige samtale og engagere mange vælgere er ikke i sig selv populisme. Det er snarere en grundlæggende nødvendighed i politik.