Andreas Mogensen skal på ny rejse til international rumstation

Andreas Mogensen, der i 2015 blev den første dansker i rummet, skal på ny rumrejse, skriver videnskab.dk.

Artiklens øverste billede
Andreas Mogensen skal ifølge mediet være pilot på en NASA-mission i et SpaceX-rumfartøj, der opsendes fra Florida i USA. Han bliver dermed den første ikke-amerikanske pilot til at styre et Crew Dragon-rumskib. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Andreas Mogensen, der i 2015 blev den første dansker i rummet, kan endnu engang trække i rumdragten.

Han skal på en ny mission til Den Internationale Rumstation (ISS). Det ventes at ske i juli 2023.

Andreas Mogensen skal være pilot på en NASA-mission i et SpaceX-rumfartøj, der opsendes fra Florida i USA.

Han bliver dermed den første ikke-amerikanske pilot til at styre et Crew Dragon-rumskib.

Missionen er sat til at vare omtrent et halvt år. Det er betydeligt længere end Andreas Mogensens første tur til rummet, som varede ti dage.

Den danske astronaut ser frem til at drage på endnu en rumrejse.

- Sidst jeg var afsted, mindede det mere om et sprint, hvor den næste mission kommer til at minde mere om et maratonløb.

- Jeg får mulighed for at mærke og lære, hvad det vil sige at bo i rummet. Det glæder jeg mig utroligt meget til, siger han.

Missionens varighed gør, at han denne gang får mulighed for at prøve kræfter med flere opgaver på rumstationen.

- Jeg skal udføre forsøg og eksperimenter på vegne af forskere på Jorden ligesom sidst.

- Men når man er der i seks måneder, skal man også kunne vedligeholde og reparere ting, hvis noget går i stykker.

- Så jeg skal have mere indsigt i alle systemerne om bord på rumstationen, siger han.

Andreas Mogensen er den første dansker i rummet. Arkivfoto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Han håber, at der bliver mulighed for at komme på rumvandring uden for selve rumstationen.

- Det vil være en kæmpe oplevelse at få lov til at komme ud og vandre i rummet og arbejde på ydersiden af rumstationen, enten med at foretage reparationer eller opstille nye eksperimenter, siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) glæder sig over den danske deltagelse i den kommende mission.

- Andreas Mogensen har bare gjort det rigtig godt. Det er jeg ikke alene stolt over som dansker. Det er jeg også glad og taknemmelig over som minister, siger han i en pressemeddelelse.

Ministeren peger på, at missionen kan give vigtig viden, der kan bruges inden for eksempelvis grøn omstilling.

- Med denne her ekspedition får danske forskere mulighed for at lave nogle helt unikke forskningsforsøg, der blandt andet kan fremme grøn omstilling. Og det glæder jeg mig til at følge, siger han.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) ser underdirektør Mikkel Haarder danskeren som et forbillede, der kan øge interessen for naturvidenskab og teknik.

- Andreas Mogensen har imponeret os alle siden hans første tur ud i rummet i september 2015. Han har været en fantastisk rollemodel for unge og en enestående ambassadør for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, siger Mikkel Haarder.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.