Næsten 3.000 år gamle: Arkæologer har fastslået Viksøhjelmenes alder

Viksøhjelmene er dekoreret med tyrelignende snoede horn. Og man har længe troet, at de kan have været med til at inspirere idéen om, at vikinger bar tyrehorn på deres hjelme.

Men nu slår arkæologer fra Aarhus Universitet fast, at de spektakulære hjelme blev båret af ledere i Bronzealderen. Som et vigtigt politisk og religiøst symbol, skriver Videnskab.dk.

»Vores studie viser en ny datering af Viksøhjelmene til omkring 900 år før vor tid. Det er en direkte datering, så vi er fuldstændig sikre,« siger Helle Vandkilde, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, som står bag studiet sammen med sit team.

»Viksøhjelmene og de andre billeder i Skandinavien af hornede væsner er del af en større bronzealderhistorie, der forbinder Skandinavien med middelhavskulturerne Sardinien og Sydvestspanien, der også har hornede figurer,« siger Helle Vandkilde.

Læs også: Nåede skandinaver til Azorerne flere hundrede år før portugiserne?

Et bronzealderfænomen

Studiet er den første systematiske undersøgelse, der sammenligner de her hornede væsner i Skandinavien og middelhavskulturerne for at se, om der er en sammenhæng. Og det tyder alt på, der er, forklarer Helle Vandkilde.

»De forekommer alle tre steder – i Skandinavien, på Sardinien og i Sydvestspanien – på samme tidspunkt. Mellem 1000-750 før vor tidsregning,« siger hun.

Det er omkring 2.000 år før Vikingetiden, som ellers i mange år i populærkulturen er blevet forbundet med hjelme, der ligner Viksøhjelmene.

»I nogle populære fortællinger bar vikinger hornede hjelme, men det er et bronzealderfænomen,« slår Helle Vandkilde fast.

Læs også: Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

Globalisering i Bronzealderen

Bronzen, som også blev brugt til hjelmene, globaliserede verden. Metallet var enormt vigtigt og efterspurgt, for det var en form for lim, der holdt de her samfund sammen på trods af de store afstande.

»Alle samfund skulle bruge bronze, men det betyder jo ikke, at alting var det samme. Det nye indgik strategisk i de lokale traditioner. Viksøhjelmene kan genkendes i de andre to regioner, som har hver sin bronzealderkultur,« siger Helle Vandkilde.

»Det er fuldstændig de samme horn og den samme måde at angive krigerfigurernes øjne på og det samme våbenudstyr. Det kan simpelthen ikke være tilfældigt,« siger hun.

Det er ikke nyt for forskerne, at Viksøhjelmene stammer fra Bronzealderen. Men den store lighed med Sardinien og Sydvestspanien er en ny opdagelse.

Læs også: Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder

Prydet med symboler

Ud over deres fremtrædende horn er Viksøhjelmene prydet med symboler, der ligner øjne og næb på en rovfugl; fjer, der siden er gået tabt, var sandsynligvis stukket ind i enderne af hornene med birketjære, og hver hjelm kan også have haft en manke af hestehår. Altså en hybrid mellem menneske og forskellige magtfulde dyr.

Der er ingen tegn på, at Viksøhjelmene har været brugt til krig. Ledere har sandsynligvis brugt hjelmene som symboler på autoritet på et tidspunkt, hvor regionen blev mere politiseret og centraliseret, forklarer Helle Vandkilde.

»De steder, hvor man finder de hornede væsener, er områder med igangværende politisk centralisering med behov for stærke symboler og ritualer. Vi mener, at hjelmene blev brugt ikke bare religiøst, men også politisk til at centralisere og styrke magten,« siger Helle Vandkilde.

Hun fortæller også, at der er flere undersøgelser på vej.

»Vi håber på at kunne komme mere til bunds i lighederne mellem Sardinien og Skandinavien. Vi vil mere til bunds i det og se på metaller. Vi har allerede igangsat banebrydende isotopanalyser (af tin, kobber og bly, red.), og det ser lovende ud,« siger Helle Vandkilde.