Spotify-studie: Tiden på dagen påvirker dine musikvalg

Sangene, vi lytter til, afspejler vores energiniveau, fortæller forskere, som har brugt Spotify til at lytte med på vores musik.

Artiklens øverste billede
Selv med Spotifys streamingfrihed, følger vores musikforbrug bestemte mønstre, indikerer studiet. Arkivfoto: Rune Pedersen/Ritzau Scanpix

Hvis du ofte bruger Spotify, kan det være, du har været forsøgsdeltager for nylig uden at vide det.

Tjenesten samler nemlig ivrigt data på, hvad der spilles hvornår, og det kommer forskning i musik til gode.

Et nyligt dansk studie af streaming-data inddeler for eksempel vores hverdag i fem faser, alt efter hvad vi spiller.

Ifølge forskere kan Spotifys data give et kraftigt boost til studier af musikkens rolle i hverdagen, skriver Videnskab.dk.

Studiet brugte Spotifys datasæt til at spotte musikvaner

Forskerholdet gennemgik data på to milliarder afspilninger fra Music Streaming Sessions, Spotifys åbne datasæt.

Sættet indeholder lydinformation om de enkelte sange såsom tempo eller lydstyrke.

Forskerne så, at nogle typer musik blev spillet mere på visse tider af dagen end andre.

Ifølge Videnskab.dk var disse mønstre var så faste, at forskerne kunne inddele dagen i fem faser, hvor vi generelt foretrækker for eksempel mere rolig eller aktiv musik:

  • Morgen, fra 6 til 12, hvor musikken har lav lydstyrke, tempo og ikke er så god at danse til som for eksempel ”Supreme” af Robbie Williams.
  • Middag, fra 12 til 20, hvor styrke og tempo stiger til et midtpunkt som i Rihannas ”Only Girl (In The World)”.
  • Aften, fra 20 til 23. Her stiger tempo, styrke og ”danceability” (egnethed til dans) støt indtil nat-fasen. Tænk ”I Think That I Like You” af Tom Ferry og Kiesza.
  • Nat, fra 23 til 4. Festen er i gang for nogle, mens andre er på vej i seng. Tempo og ”danceability” stiger kraftigt og falder så lige så kraftigt midt i fasen. Et eksempel er ”Fight For This Love” af Cheryl.
  • Sen nat/tidlig morgen, fra 4 til 6. Nu er de fleste trætte, og så falder energiniveauet, mens andre er tidlig vågne og skal have rolig musik til at vågne med. Pink Floyds ”Wish You Were Here” er et godt eksempel.

Læs også: Syng din pinkode for at huske den: Sådan påvirker musik din hjerne

Forskerne underbyggede mønstre med en web-app

Én ting er dog at spotte et mønster i statistik, et andet er at bekræfte, at det hænger sådan sammen i virkeligheden.

Derfor lavede forskerne to brugerundersøgelser, der skulle teste, om de nu kunne forudsige, hvornår enkeltpersoner foretrak visse typer musik.

»Vi lavede en web-app, hvor folk kunne logge ind gennem Spotify og få deres egne playlister matchet med et tidspunkt på dagen,« forklarer Ole Adrian Heggli, adjunkt på Aarhus Universitets Center for Music In the Brain og medforfatter til den videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.

Brugerne af appen var generelt meget enige med den i, hvilket tidspunkt på dagen deres playlister passede bedst til.

»Dét tyder altså på, at det fem-fase-mønster, vi har observeret, holder, når det gælder playlister, men vi kunne ikke vise det samme, når det gjaldt enkelte numre,« forklarer Ole Adrian Heggli.

I den anden brugerundersøgelse valgte forskerne nemlig nogle sange for hver fase og spurgte 248 deltagere, hvilken af faserne de helst ville høre dem i.

Og der var ikke et entydigt match mellem musikken og faserne i denne omgang.

»Det er forståeligt, da individuel musiksmag stadig er ret forskellig, men for mig er det interessante den måde, vores hverdag generelt viser sig i musikken,« mener Ole Adrian Heggli:

»Med Spotifys streamingfrihed kunne man tro, at folk bare lyttede til deres egen favoritmusik hele tiden, men i stedet skifter vores præferencer, afhængigt af hvornår på dagen det er, og hvad vi laver.«

Læs også: Forskere: Det sker i hjernen, når musik bevæger dig

Spotify giver indblik i musikvaner, men skal bruges rigtigt

Der er dog også visse udfordringer forbundet med at bruge Spotifys datasæt. For eksempel ved kun Spotify, hvordan dens kategorier for musik er defineret.

»Spotify er lidt af en ”black box” på dét punkt, altså en maskine, man ikke helt ved, hvordan arbejder,« forklarer Niels Chr. Hansen, adjunkt på Aarhus Universitets Institute for Advanced Studies, der ikke har medvirket til studiet, til Videnskab.dk.

Hvordan måler man for eksempel ”danceability”? Eller ”valence”, der på papiret skal angive, hvor ”glad” eller ”trist” en sang er?

Derudover er det ikke alle aldersgrupper, der bruger tjenesten lige meget, så der er sandsynligvis mere data på unge end ældre brugere.

Niels Chr. Hansen mener dog, at forskning i musik burde kunne drage god nytte af Spotifys data, hvis den blot er opmærksom på begrænsningerne:

»Alt i alt er Spotify et fantastisk vindue til folks brug af musik. Det giver et kæmpe datasæt at arbejde med, der går på tværs af landegrænser, noget som vi slet ikke havde før.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen