Forskere: Vikingerne var ikke de første mennesker på Færøerne
Nye DNA-analyser af materiale fundet på bunden af en sø viser sammen med tidligere fund, at mennesker må have levet på Færøerne allerede 300 år før vikingernes ankomst.
Du har måske hørt, at vikingerne drog af sted fra de nordiske lande og på vej til Amerika, var de første til at bosætte sig på øer, de kom forbi, blandt andet Færøerne.
Den fortælling er forkert.
Sådan lyder det fra en række forskere, efter at et nyt studie har konkluderet, at mennesker har levet på Færøerne i omkring tre århundreder, før vikingerne ankom i midten af 800-tallet, skriver Videnskab.dk.
»Vi er meget sikre på vores konklusioner af det her arbejde,« konstaterer én af forskerne bag arbejdet, William J. D’Andrea fra Lamont-Doherty Earth Observatory ved Columbia University i USA, over for Videnskab.dk.
Forskerne har analyseret fortids-dna fra planter og dyr, fundet på bunden af en sø på Færøerne. Samme sted har de fundet mikroskopiske rester af fårelort.
Fundene tegner tilsammen et billede af, at der for godt 1.500 år siden blev holdt får på et område, hvor træer er blevet erstattet af græs. Det kan være et tegn på, at der er gjort plads til græssende dyr, lyder det i studiet.
Forskerne konkluderer på baggrund af alt materialet, at folk med en landbrugskultur må have indfundet sig mindst 200 år før vikingerne, men sandsynligvis nærmere 300 år før.
Den konklusion får bred støtte fra en række danske og udenlandske forskere.
Tilbage i 2013 fandt britiske forskere forkullede rester af kerner af dyrket byg. Kornresterne blev dateret til 300-500 år før vikingernes ankomst.
Læs også: Forskere finder DNA fra mennesker i 25.000 år gammel jord
Én af forskerne bag 2013-fundet af de forkullede bygkerner, Kevin J. Edwards, skriver i en mail til Videnskab.dk, at det nye studie bekræfter hans egen konklusion fra 2013: Vikingerne var tydeligvis ikke de første mennesker på Færøerne.
De nyeste fund af dna er vel at mærke gjort et andet sted (i søen Eiðisvatn på øen Eysturoy, på dansk Østerø), end hvor Kevin J. Edwards og hans kolleger fandt kornkernerne (ved À Sondum på øen Sandoy, på dansk Sand).
»Det nye studie frembringer overbevisende og spændende beviser fra en anden ø i øgruppen,« skriver Kevin J. Edwards, professor emeritus i geografi, School of Geosciences ved skotske University of Aberdeen, i mailen.
Samme toner lyder fra Nationalmuseet:
»Det nye studie bekræfter, at der har været tale om en mere permanent bosættelse 300 år før nordboerne,« siger museumsinspektør fra Nationalmuseet Peter Steen Henriksen til Videnskab.dk.
Seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet mener, at den nye videnskabelige artikel er interessant, og at forskerne bag nok har fat i den lange ende.
»For en arkæolog som mig er det bestemt en spændende artikel, og konklusionen vel ikke helt overraskende. Der er ikke langt mellem Shetland og de sydligste Færøer, og vi har jo allerede dateringerne af bygkerner at læne os opad.«
»Men det er spændende at få flere indicier på en tidlig bosætning. Gad vide, hvad der så skete med disse tidlige bosættere?« funderer Jette Arneborg, der forsker i nordatlantisk arkæologi og vikingernes bosættelser i Grønland, i en email til Videnskab.dk.
Seniorforsker Ditlev L. Mahler fra Nationalmuseet understreger dog, at vi ikke kan vide, hvor de tidligere beboere kom fra, selv om der er stednavne på Færøerne, der trækker spor tilbage til de britiske øer og dermed keltisk kultur.
»Jeg tror, man skal være lidt forsigtig med den keltiske forbindelse, indtil vi har flere materielle levn at gå efter - gerne skeletter, men også bygningslevn.«
»Stednavnematerialet er vanskeligt at datere, og keltiske gloser og stednavne kan meget vel være bragt til øerne med anden bølge af indvandre i 900-tallet, hvor vi har indikationer på indflydelser fra sydvest,« skriver Ditlev L. Mahler i en mail til Videnskab.dk.
Professor i genetik Mikkel Heide Schierup mener, at det er ganske logisk, at mennesker omkring år 500 har udnyttet deres evner til at sejle og er taget til Færøerne.
Han hæfter sig derfor mere ved, at analyser af jord-dna, som er brugt i det nye studie, er begyndt at kaste et væld af afsløringer om menneskets fortid af sig, også mange tusinde år tilbage i tiden.
»Der er noget helt fantastisk i at lave de her analyser af jord-dna. Vi kommer helt sikkert til at se meget mere af denne her slags arbejde,« siger Mikkel Heide Schierup, professor på Bioinformatics Research Centre, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.