Træthed og sult kan påvirke politikernes beslutninger

Under folketingsvalg, klimatopmøder og finanslovsforhandlinger skal politikere ofte tage svære valg efter at have forhandlet i flere dage og til langt ud på natten.

Derfor er det nærliggende at undre sig over, hvordan det påvirker politiske beslutninger, at beslutningstagerne i mange tilfælde er fuldstændig udmattede eller under hårdt pres, skriver Videnskab.dk.

»Det er et virkelig interessant emne, for der findes et virvar af faktorer i vores miljø, der kan påvirke, hvilken type af beslutninger vi træffer, uden at vi tænker over det,« fortæller Tina Venema, der er postdoc ved Psykologisk Institut på Aarhus BSS.

Vores viljestyrke er nemlig ikke altid så robust, som vi måske gerne vil tro, og vores beslutninger er under konstant påvirkning af det miljø, vi befinder os i.

Læs også: Sådan bliver du narret af din intuition

Træthed og sult gør dig kortsigtet

»Nogle studier tyder på, at du bliver mindre motiveret, hvis du skal træffe en vigtig beslutning, når du er træt. Det er typisk blevet undersøgt i laboratorieforsøg, hvor deltagerne skal udføre en serie af opgaver i enten træt eller vågen tilstand for derefter at få målt deres motivationsniveau,« siger Tina Venema.

Sult er en lignende omstændighed, som kan gøre os mere tilbøjelige til at foretrække kortsigtede løsninger.

»Man skal aldrig købe ind på en tom mave. Træthed eller sult kan få dig til at skifte fra langsigtede til mere kortsigtede prioriteter, såsom at afslutte et møde tidligere i stedet for at opnå det bedste resultat, eller at købe en usund snack i stedet for at vente og lave et sundt måltid,« lyder det.

Studier blandt universitetsstuderende viser, at folk, der træffer beslutninger i grupper, når de er sultne eller trætte, ofte er mindre risikovillige og holder sig til det, de allerede ved.

Læs også: Nyt studie: Pas på med at tage beslutninger på tom mave

Personlige omstændigheder har også en indvirkning

Det er ikke kun din biologiske tilstand af træthed eller sult, der kan påvirke dine beslutninger. Nogle studier tyder kraftigt på, at mere personlige forhold kan spille ind.

»Hvis du er til et møde, hvor der skal træffes beslutninger, og du har en stærk præference eller et klart mål, vil det påvirke dig til at forberede dig grundigt,« siger Tina Venema.

»Men samtidig er det sandsynligt, at du vil lade andre bestemme, når det gælder de emner, der ikke er så vigtige for dig, men som de har en stærk holdning til,« fortsætter hun.

En anden faktor, der ser ud til at kunne prikke til din dømmekraft, gætter du næppe: Det lader til at gøre en forskel, om du er A- eller B-menneske, viser flere studier.

»Nogle studier har fundet, at hvis du er et morgenmenneske og træffer beslutninger tidligt på dagen, er du umiddelbart mere tilbøjelig til at træffe etiske valg, som er til gruppens fælles bedste. Hvis B-mennesker derimod træffer beslutninger tidligt, er det mere sandsynligt, at de tager beslutninger, der først og fremmest gavner dem selv,« siger Tina Venema.

Læs også: Mennesker og aber reagerer ens på dårlige beslutninger

En tilvænningssag

Vores sult, træthed, intelligens, erfaring og motivation kan altså pirke til vores dømmekraft.

Men selv efter intense valgperioder og ugelange forhandlinger træffer de udmattede politikere ikke nødvendigvis dårligere beslutninger.

»Der er blevet forsket i, hvordan det påvirker hospitalslægers beslutninger at have lange vagter, og her viser det sig, at læger selv efter en 12-timers vagt er i stand til at træffe optimale beslutninger. Det mener man hænger sammen med, at de er vant til det,« siger hun.

Der er altså ingen grund til at reformere hele den måde, politiske forhandlinger er skruet sammen på. I sidste ende styres politikernes – og vores – beslutninger nemlig af et morads af vekselvirkende faktorer, der spænder fra mæthedsfornemmelse til personlig motivation.