Danske skuddrab gennem 25 år er nu kortlagt i detaljer

Den gode nyhed er, at færre og færre bliver skudt i Danmark. Det kan man blandt andet se på antallet af drab i familien, hvorimod bandedrab, ser ud til at være stabile.

Artiklens øverste billede
De færre skuddrab er en del af en større tendens. Der bliver nemlig generelt begået færre drab i Danmark i dag end for 20 år siden. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Bang!

En mand på mellem 20-24 år skyder og dræber en anden med et haglgevær eller en pistol. Han skyder offeret forfra, rammer i hovedet eller brystet, og drabet finder sted inden døre.

Hvis offeret er en mand, er det nok banderelateret, hvis det er en kvinde, er det sandsynligvis drabsmandens kone eller kæreste.

Ovenstående er ikke en mordgåde, men et forsøg på at gengive, hvordan det mest gennemsnitlige skuddrab i Danmark kunne se ud. De makabre fakta om skuddrab er nemlig lagt frem i et nyt dansk studie, der har kortlagt alle danske skuddrab fra 1992 til 2016. Det skriver Videnskab.dk.

»Jeg tror, at der er mange løse antagelser, når det handler om ikke bare skuddrab, men drab helt generelt. Men det er vigtigt at vide, hvordan de her ting egentlig foregår,« forklarer forskeren bag studiet, retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, til Videnskab.dk.

Asser Hedegård Thomsen, der forsker ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, har tidligere kortlagt alle drab i Danmark fra samme periode.

Her påviste han blandt andet, at de fleste drab bliver begået med skarpe genstande – typisk køkkenknive.

I sit nyeste studie zoomer Asser Hedegård Thomsen ind på skuddrab.

Læs også: Sådan bliver flest danskere myrdet

Færre dræbes af skud

Den glædelige nyhed i det ellers alvorlige emne er, at der faktisk begås færre skuddrab i Danmark. I gennemsnit – drabstal er få og bølger meget år for år – er vi gået fra omkring 16 skuddrab om året i 1992 til omkring 10 i 2016.

»Vi ser ganske tydeligt, at der sker færre skuddrab. Det er på sin vis hovedkonklusionen,« pointerer Asser Hedegård Thomsen.

Som det kan ses i grafen her, er der sket færre skuddrab i familien fra 1992 til 2016. Andre drab dækker over drab i nattelivet og mere tilfældige drab. Graf: Gunshot homicides in Denmark 1992-2016

De færre skuddrab er en del af en større tendens. Der bliver nemlig generelt begået færre drab i Danmark i dag end for 20 år siden. Fra 1992 er antallet af drab faldet fra omkring 80 årligt til 60 i 2016.

Læs også: Studie: Drabsmænd gennemgår otte faser, før de myrder deres partner eller eks-partner

Bandedrab er stabile, men drab i familien er faldet

Drab i familien, og især partnerdrab på kvinder, er den mest almindelige form for drab i Danmark. De dalende skuddrab hænger netop sammen med, at der begås færre familiedrab med skydevåben end for 20-30 år siden.

Fra 1992 til 2016 er der således begået op til fem færre familiedrab med skydevåben.

»Nu sker der ikke forfærdelig mange drab i Danmark – og især ikke skuddrab – sammenlignet med andre lande, men det er ret signifikant,« forklarer vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen Peter. Han har ikke selv været involveret i studiet.

Faldet i familiedrab er endnu mere iøjnefaldende, når andre typer drab samtidig har været på et stabilt niveau.

Illustration af hvor de fleste skud rammer. Figuren til venstre viser, hvor ofre er blevet skudt forfra, mens venstre er skud bagfra. Grafik: Gunshot homicides in Denmark 1992-2016

»Man kan se, at skuddrab i de kriminelle miljøer og andre drabstyper – for eksempel i nattelivet – statistisk set er uændret over undersøgelsens 25 år,« påpeger Peter Juel Thiis Knudsen, der er tilknyttet Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

Der er i gennemsnit begået omkring fire skuddrab i kriminelle miljøer og fem skuddrab i kategorien ”andre” typer drab om året siden 1992.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.