Skal vi blokere for solen for at afkøle Jorden?

Forestil dig, at vi sender svovlpartikler, såkaldte aerosoler, op i stratosfæren for at blokere sollyset og dermed forsøge at bremse den globale opvarmning.

Det kan lyde helt science fiction-agtigt, men dét at manipulere med klimaet på den måde er faktisk blevet vendt i videnskabelige kredse i flere år efterhånden. Det går under navnet sol-geoengineering. Lidt forsimplet går geoengineering med solen ud på, at aerosoler reflekterer sollys. En masse aerosoler, der sendes op i stratosfæren, vil altså kunne reflektere nok sollys til, at det vil have en kølende effekt på kloden.

Men den slags metoder kommer ikke uden omkostninger, konkluderer forskere i et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at geoengineering med solen kan skabe stridigheder mellem lande, skabe ulighed og økonomisk tab – i hvert fald på et teoretisk plan – hvis lande vælger at bruge metoden til at holde de globale temperaturstigninger nede.

Nogle lande vil muligvis kræve, at der skrues op for brugen af geoengineering, mens andre vil skrue ned for at regulere temperaturen. Det skaber en række modstridende interesser, der kan ende med at have økonomiske og sociale konsekvenser, lyder konklusionerne i studiet.

»Geoengineering med solen bringer os ind i ukendt territorium,« siger medforfatter og professor i økonomi Marco Casari i en pressemeddelelse.

Læs også: Anerkendte forskere: Ja, man kan godt skrue ned for Solen, men vi anbefaler det ikke

Seniorforsker Toke Emil Panduro har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det fint udført og en »sjov økonomisk tanke«, der er på linje med den gængse økonomiske teori.

Forskeren mener dog, at studiet er en anelse afkoblet fra virkeligheden og anerkender ikke studiets præmis om, at den form for geoengineering er en farbar vej nu eller i fremtiden.

»Det er et studie, der beskriver en ”hvad nu hvis”-teknologi. Den måde, vi løser de menneskeskabte klimaforandringer, er ved at stoppe udledningen af drivhusgasser til atmosfæren,« vurderer Toke Emil Panduro, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab – Samfundsvidenskabelig og geografisk miljøforskning på Aarhus Universitet.

Teoretisk set giver studiet altså mening, ifølge Toke Emil Panduro. Men han så hellere, at forskerne forholdt sig til at analysere de nuværende reelle teknologier såsom sol, vind og brint frem for at kaste sig ud i at problematisere tænkte scenarier med at blokere for solen.

Læs også: Geoengineering kan smadre klodens biodiversitet

Når Toke Emil Panduro ikke meget for idéen om at sprede aerosoler ud i atmosfæren, skyldes det, at geoengineering som forskningsfelt ikke er videnskabeligt udtømt, og konsekvenserne kan blive uoverskuelige.

»Sol-geoengineering er som at tisse i bukserne. Når først man er begyndt, bliver det ubehageligt at stoppe, så hellere blive ved.«

»De aerosoler, man påtænker at anvende, vil ikke befinde sig lang tid i atmosfæren, så det handler om at blive ved med at udlede den mængde aerosoler, der er nødvendige for at opnå en fordelagtig ligevægt,« forklarer Toke Emil Panduro.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om nogle af udfordringerne:

Blandt andet derfor kalder Toke Emil Panduro, teknikken for den »absolut sidste løsning«.