Forskere undrer sig over indkøb af antistoftest: »Hvad skal de bruges til?«

Som led i en stikprøveundersøgelse vil myndighederne teste et udsnit af befolkningen for antistoffer mod den nye coronavirus.

Testene vil blive udført med den type af antistoftest, der hedder ELISA, men myndighederne har også indkøbt to andre typer antistoftest, der er kendt som hurtigtest. Det skriver Videnskab.dk.

Statens Serum Institut har fortalt Videnskab.dk, at det endnu ikke er afklaret eller besluttet, hvad hurtigtestene skal bruges til.

Seruminstituttet oplyser til gengæld, at de har indkøbt 1 million hurtigtest fra producenten Dynamiker og 100.000 hurtigtest fra producenten CTK. I alt - altså inklusiv ELISA-testen - er der indkøbt test for 121 millioner kroner.

En række fagpersoner, som Videnskab.dk har talt med, undrer sig nu over, hvorfor man overhovedet har indkøbt hurtigtestene.

»For mig er det et åbent spørgsmål, hvorfor man har købt hurtigtest, som man konkret ikke ved, hvad man skal bruge til. Hvem skal have foretaget analyser ved hurtigtestene? Hvem har glæde af dem?« spørger Karen Angeliki Krogfelt, professor MSO i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet.

Læs også: Hjælper vejrtrækningsøvelser mod COVID-19?

Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, har samme undren:

»Det virker, som om man har været lidt for hurtigt ude og indkøbt nogle test, som man ikke har klar en plan med, fordi der lige nu er et enormt pres og stor aktivitet på markedet for antistoftest,« siger han.

Seruminstituttet: Hurtigtest kan bruges til mange ting

Selvom det endnu er uafklaret, hvad hurtigtestene skal bruges til, så meddeler Statens Serum Institut, at de kan have mange anvendelsesmuligheder.

De kan eksempelvis bruges til andre undersøgelser end den igangværende befolkningsundersøgelse, oplyser Seruminstituttet.

I en rapport, der er lavet af et ekspertudvalg til Statens Serum Institut, fremgår det heller ikke præcist, hvad hurtigtestene skal bruges til.

I rapporten anbefales ELISA-testen til befolkningsundersøgelsen, men ekspertudvalget skriver samtidig, at »alternativt er det en mulighed også at indbygge brug af en serologisk hurtigtest«.

Det kan eksempelvis være en fordel at lave hurtigtest, der laves med et prik i fingeren, på børn i stedet for at indhente blodprøver, uddyber Statens Serum Institut, da Videnskab.dk spørger ind til formuleringen.

Brug af forskellige test forvirrer

På baggrund af de oplysninger tyder det dog stadig på, at der ikke har været en klar plan med de indkøbte hurtigtest, pointerer Karen Angeliki Krogfelt.

Desuden ville det være helt forkert at bruge forskellige typer test i samme undersøgelse, hvis det er planen, siger Karen Angeliki Krogfelt.

Professoren i molekylær- og medicinalbiologi påpeger ligeledes, at det også ville være langt bedre at bruge samme type test til forskellige undersøgelser:

»For mig virker det forvirrende, at man vil lave undersøgelser med ELISA og hurtigtest. Det er først og fremmest mere besværligt at lave gode sammenligninger på data fra forskellige test, og hvis tanken er at bruge hurtigtest og ELISA til samme undersøgelse, så er det helt galt,« siger Karen Angeliki Krogfelt og fortsætter:

»Derudover er det bekymrende, hvis man vil give oplysninger og endda lave retningslinjer på baggrund af tal fra flere forskellige test. De fleste kigger jo bare på tallet, der bliver oplyst, men de færreste tænker på, hvilke test der blevet brugt til at finde frem til tallet. Og forskellige test vil give forskellige tal.«

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Professor og overlæge Niels Høiby tilføjer:

»Jeg håber i hvert fald ikke, at de vil bruge forskellige test til at berolige folk eller drage konklusioner om smittebilledet, som man tidligere har set det på baggrund af antistoftest fra bloddonorer og sundhedspersonalet fra regionerne,« siger han.

Niels Høiby fortæller desuden, at det virker mærkeligt, at man skulle være påpasselig med at tage blodprøver fra børn til ELISA-testen, som Statens Serum Institut indikerer.

»Det har jeg selv gjort utallige gang i mit arbejde, og det kan man sagtens. Det drejer sig om meget lidt blod,« siger han.

Oplysningerne om indkøb af hurtigtest fra Statens Serum Institut til artiklen har Videnskab.dk indhentet tidligere på ugen.

Efter at have fået forskernes kommentarer til indkøb af hurtigtest, har Videnskab.dk forsøgt at få Statens Serum Institut til at forholde sig til forskernes undren, men Seruminstituttet er foreløbigt ikke vendt tilbage.