Højteknologisk robot skal grave efter tegn på liv i Mars' undergrund

ExoMars-roveren Rosalind Franklin kunne godt ligne den nuttede affaldsrobot Wall-E fra animationsfilmen af samme navn. Men hvor Wall-E kun eksisterer i animationens verden, er Rosalind Franklin-roveren vaskeægte og skal meget snart sendes ud i rummet.

Roveren udgør anden del af ExoMars-programmet, der begyndte i 2016.

Til sommer næste år skal den sendes til Mars for at begynde sin søgen efter tegn på liv, skriver Videnskab.dk.

Missionen er vigtig, for selvom Mars efterhånden er en koloni for amerikanske, kinesiske og russiske robotter på forskellige missioner, skiller Rosalind Franklin sig alligevel ud ved at være den første Mars-robot nogensinde, der systematisk skal lede efter liv.

Til det formål er den pakket med højavancerede teknologiske nybrud.

»Robotten bærer præg af et højt integreret kompakt design med seks hjul, der fungerer uafhængigt af hinanden, adskillige avancerede kameraer og et højteknologisk laboratorium. Dette vil producere de bedst mulige videnskabelige resultater,« siger Håkan Svedhem, projektforsker på ExoMars.

Læs også: Sådan bruger Danmark rummet

Med andre ord kan ExoMars give os hidtil fuldstændig ukendt viden om, hvilket liv der lever eller måske engang har levet på Mars.

Franklin-roveren skal grave efter skjulte skatte

Rosalind Franklin skal udføre forskellige opgaver på Mars' overflade, men én mission har klar førsteprioritet.

Når roveren er landet på de lerede jorde i Oxia Planum-dalen på Mars, kører den ud af det transportørmodul, der forventes at bringe den sikkert til planeten, og begynder sin videnskabelige mission:

At bore prøver op fra Mars' undergrund, nedbryde dem, og udsætte dem for meget grundige analyser for at undersøge, hvilke mineraler de består af, og dermed afsløre deres kemiske sammensætning.

Livet kan ikke overleve på Mars' overflade

Det er ikke helt tilfældigt, at Rosalind Franklin-roveren er udstyret med et bor, der kan trække prøver op fra helt ned til to meters dybde i undergrunden.

»Vi kigger under jordens overflade, fordi det er dér, der er størst sandsynlighed for at finde livstegn. Ulig Jorden, er Mars’ atmosfære meget tynd, så UV-strålingen fra rummet trænger lige ned til planeten og ødelægger de bakterier, der måtte eksistere på overfladen,« fortæller Håkan Svedhem.

Hvis der fandtes organisk materiale på Mars, ville det derimod kunne overleve i jorden, fordi jord er et af de mest effektive værn mod den farlige stråling fra rummet.

Når boret har samlet en prøve op, transporteres den op til et fuldt fungerende minilaboratorie ombord. Her knuses mineralerne til fint pulver, så det er lettere at se de enkelte molekyler i prøven og karakterisere dem.

Men hvad er sandsynligheden for, at ExoMars-missionen virkelig finder liv?

Her tør Håkan Svedhem ikke lægge hovedet på blokken.

»Det er meget svært at sige, hvad vi vil finde. Men det er også grunden til, at vi tager derop, og jeg tror, at uanset hvad vi finder, vil det være noget meget spændende,« fortæller han.