Forskere: Palmeolie skal tøjles for at redde verden

Der er ingen tvivl blandt forskerne om, at palmeolie udgør en kæmpe trussel, ikke bare mod regnskovene, men også mod klimaet.

Fra år 2000-2017 blev 14 procent eller 6,04 millioner hektar af Borneos regnskov eksempelvis ryddet. Størstedelen blev erstattet af palmeolieplantager, og det vækker bekymring blandt forskere. Det skriver Videnskab.dk.

»Hvis vi skal have nogen chance for at nå målene i Paris aftalen og for at opnå FN’s verdensmål om at beskytte livet på landjorden, skal vi gøre noget ved palmeolien,« siger professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Ida Theilade til Videnskab.dk.

Ida Theilade forsker i bevarelse af tropiske skove, og hun sidder i bestyrelsen for NEPCon, en virksomhed, som arbejder med certificering af landbrugsprodukter - herunder palmeolie.

Palmeolie dyrkes primært på Borneo i Sydøstasien, der huser et af verdens tre resterende store, sammenhængende regnskovsområder.

Enorme områder regnskov er blevet ryddet og bliver stadig ryddet for at gøre plads til oliepalmeplantager i Indonesien, Malaysia og de senere år også flere steder i Afrika og Latinamerika.

Boykot kan skabe pres

Palmeolien ender blandt andet i din tandpasta, shampoo, dine kiks, chips, is, chokoladesmørepålæg og i din biodieselmotor.

I løbet af de seneste 10-15 år har oliepalmeplantagerne også slået rod i regnskoven i Amazonas og i det vestlige Afrika.

Forskerne mener, at det område alene har lagret, hvad der svarer til 30 milliarder ton C02.

»Det er et område, hvor der kan plantes oliepalmer, selvom jorden ikke er optimal. Men hvis man begynder at dræne og afbrænde det, så vil det skabe et CO2-udslip, der svarer til 20 gange USA’s årlige udslip,« siger Ida Theilade.

Men skal vi decideret boykotte palmeolie?

Ja, mener Thorkil Casse, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han forsker i bevarelse af tropisk regnskov i ulandene og har kørt projekter i både Afrika og Sydøstasien, hvor han gennem flere årtier har fulgt udviklingen i regnskovsrydningen og gentagne mislykkede forsøg på at standse den udvikling.

Han har blandt andet været med til at evaluere FN-programmet REDD+, som skulle sikre regnskoven ved at give ulandene kompensation for ikke at fælde.

»Ulandene er ligeglade med regnskoven. Det er nok svært at forestille sig et egentligt forbud mod palmeolie fra den ene dag til den anden, men jeg tror mest på idéen om at skabe omstillingen via et pres. Det kommer ikke af sig selv i de her lande,« siger Thorkil Casse.

Et forbrugerboykot kan være en vej til at skabe det pres, mener Thorkil Casse.

Ida Theilade er delvist enig.

»Trusler om forbrugerboykot og kampagner kan være godt til at lægge pres på de værste firmaer og kan sandsynligvis flytte noget. Naming og shaming er helt sikkert udmærket til at få de storslemme spillere, som fortsætter med at rydde skoven, ud af værdikæderne,« siger hun.

Men det er ligeledes vigtigt at arbejde for større ansvarlighed i produktionen og for hele tiden at forbedre de standarder, som certificerede firmaer måles på, mener Ida Theilade.

Vi, der importerer, har ligeledes et stort ansvar for, at skovene ikke er ryddet illegalt, også selv om det ikke er os, der direkte har ryddet regnskoven, lyder det fra forskerne.