Anerkendt klimaforsker kalder påstande i klimakritisk debatindlæg for »det rene vrøvl«

Det vakte en del opsigt, da tidligere statsgeolog og tidligere direktør for Forskningsstyrelsen Jens Morten Hansen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad fremførte de påstande, at klimakrisen er »overdrevet«, og at de fleste videnskabelige afhandlinger nu taler om, at klimaændringerne ligger inden for de naturlige udsving, vi har oplevet i de seneste 5.000 år.

»Vi har altså set det før, og hverken Jorden eller menneskeheden gik under. Tværtimod. Varmt klima har givet relativ velstand, sundhed og intellektuelt overskud, mens kuldeperioder har givet misvækst, pandemier og hungersnød,« lød et af Jens Morten Hansens argumenter.

Men de påstande har ikke hold i virkeligheden, lyder det fra én af Danmarks mest anerkendte klimaforskere, professor Jørgen Eivind Olesen fra AU's Institut for Agroøkologi, som i årevis har forsket i klimaets indvirkning på fødevareproduktionen, og som gennem en årrække har været en del af FN’s klimapanel, IPCC.

»Det er korrekt, at det i Europa har været tilfældet, at varmere klima har givet optimale forhold i forhold til afgrøder og vækst. Men dengang var vi i en situation, hvor det generelt var koldere, end det er nu. Så man kan ikke sammenligne det med den situation, vi er i nu. Essensen er, at det ikke kun handler om, at det bliver varmere. Det bliver også mere ekstremt, f.eks. med flere længere tørkeperioder. Og det er entydigt skadeligt,« siger Jørgen Eivind Olesen.

Jens Morten Hansens teori om, at forskere med klimahistorisk ekspertise finder de nuværende klimaændringer en del af de »naturlige udsving«, kan Jørgen Eivind Olesen heller ikke genkende.

»Det er det rene vrøvl. Det kan man også se i IPCC's såvel som EEA's (Det Europæiske Miljøagentur, red.) rapporter. Vi har i de seneste år oplevet ekstremer, som ligger helt uden for det, der har været registeret tidligere. Det ligger uden for de naturlige udsving, og vedkommende, der påstår det, har tydeligvis ikke læst data og sat sig ind i substansen,« siger professoren.

Ifølge Eigil Kaas, der er professor i klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, betyder de nuværende klimaforandringer flere varmerekorder, stigende vandstand og flere ekstremer som tørke og skybrud. Samtidig ser det ud til, at verden frem mod år 2100 er på vej mod en større temperaturstigning end de 1,5 grader, der var hensigten med Paris-aftalen i 2015.

»Det bedste estimat ligger på, at temperaturen stiger med cirka tre grader. Og det billede har i øvrigt ikke ændret sig, siden jeg for alvor begyndte at arbejde med klimaforskning i starten af 90’erne,« siger han.

Jens Morten Hansen konstaterer i sit debatindlæg, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, da temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, at vi nu er på vej mod.

I denne mellemistid var der ifølge DMI gennem årtusinder fem grader varmere i Grønland, end der er nu, og vandstanden i verdenshavene var fire til seks meter højere end i dag. Professor Dorthe Dahl-Jensen fra KU har udført modelberegninger, som viser, at iskappen i Sydgrønland svandt ind til en kilometers højde i mellemistiden - mod nutidens to kilometers højde - og at afsmeltningen fra indlandsisen bidrog med to meter til vandstandsstigningen i havene.

Dorthe Dahl-Jensen mener dog ikke, at man nødvendigvis kan tage dette som en garanti for, at global opvarmning forårsaget af øgede CO2-udledninger vil have samme karakteristika.

»Den nuværende opvarmning gør overfladesmeltning mere sandsynlig i fremtiden,« sagde hun i forbindelse med offentliggørelsen af beregningerne til Ingeniøren.

Beviserne for, at Jordens stigende temperaturer primært er menneskeskabte, nåede tidligere i år et nyt niveau. Ifølge en undersøgelse i det peer-reviewede tidsskrift Nature Climate Change peger den tilgængelige data nu så klart på, at mennesket er drivkraften bag den globale opvarmning, at den har nået det såkaldte "5-sigma"-niveau.

Denne "guld-standard" er en måde at vurdere, hvor sikre forskerne er på deres resultater og betyder groft sagt, at der kun er én mulighed ud af omkring 3,5 mio. muligheder for, at man ville få lignende resultater, hvis klimaforandringerne ikke var menneskeskabte.

»Fortællingen om, at forskere ikke kender grunden til klimaforandringerne, er forkert. Vi kender grunden,« sagde studiets hovedforfatter Benjamin Santer til Reuters.