Slægtsforskere kan revolutionere moderne medicin

Frivillig slægtsforskning og enorm datakraft giver forskerne viden om fortiden med enorm værdi for fremtiden.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling

Årtiers ulønnet indsats fra entusiastiske slægtsforskere landet rundt kan give Danmark en placering i verdensklassen, når det gælder forskning i den nyeste medicin.

Projektet Link-Lives samler historiske oplysninger til familieforbindelser for hovedparten af alle mennesker, der har levet i Danmark fra 1787 og frem til cpr-systemets indførelse i 1968.

Det kan give værdifuld viden om sygdomsmønstre på tværs af generationer. Projektet har netop fået millionstøtte af Innovationsfonden og Carlsbergfondet.

Danske arkiver er i forvejen unikke i forskningssammenhænge. Men forskerne har været begrænsede af, at først med indførelsen af cpr-systemet blev det muligt automatisk at knytte personlige oplysninger om hver enkelt borger sammen.

Dermed er det i dag arbejdskrævende og dyrt at bruge al den information, der ligger forud for cpr-systemet.

Den barriere vil Link-Lives fjerne. Ved hjælp af maskinindlæring samler computere med stor datakraft spredte historiske oplysninger. Dermed kan forskerne pludselig kigge århundreder tilbage.

Det åbner helt nye muligheder for at forske i både arvelig og miljøpåvirket sygdom såsom kræft på tværs af mange generationer.

Men perspektiverne er enorme også for også samfundsforskere og historikere.

Professor i historie Anne Løkke fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet har stået fadder til projektet, der i høj grad bygger på gamle data, som amatørslægtsforskere frivilligt har tastet ind gennem de seneste 25 år.

- Det, som vi laver her, er der ikke andre, der har lavet i samme storskala noget sted i verden. Det er noget helt nyt, at alle disse data bliver tilgængelige for forskere fremover ved det nationale rigsarkiv, siger hun.

Vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen fra Rigsarkivet kalder det et kolossalt spring fremad.

- Så meget materiale om danskerne bliver nu tilgængeligt og brugbart i en digital og søgbar form, som vi ikke har kendt tidligere, siger han.

Innovationsfonden har investeret 11 millioner kroner og Carlsbergfondet 22 millioner kroner i projektet, der er et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.