Virtual reality er mere end computerspil: Den virtuelle krop kan modvirke vold og racisme

Illusionernes verden bevæger sig ud i den virkelige verden som behandlingsmetode af voldsmænd og til at bekæmpe racisme. To eksperter indenfor feltet giver Jyllands-Posten et indblik i Virtual Reality (VR) som mere end underholdning.

Artiklens øverste billede
Det kræver en meget præcis VR teknik at efterligne den enkelte persons egne bevægelser og matche virkeligheden. Kun på den måde kan brugeren trækkes ind i den virtuelle verden og forlade den virkelige. Foto: Tiare Feuchtner, Computer Science ved Aarhus Universitet.

Der kommer en truende, stor mand imod dig. Du kigger ned på dine hænder. Tynde og spinkle i forhold til den stærke krop, der nærmer sig. Frygten for det næste slag kryber ind under huden.

Sådan kunne en scene udspille sig i en virtuelt skabt virkelighed af f.eks. en voldsepisode. Det er en teknik, der betegnes som body ownership illusion. Dvs. en illusion om, at en virtuel krop, en avatar, er din egen krop – der skabes en illusion af ejerskab til den virtuelle krop.

Det er vist, at en virtuel skabt scene faktisk ændrer, hvordan du identificerer og opfatter andre og verden.

Tiare Feuchtner, postdoc i Computer Science ved Aarhus Universitet.

Tiare Feuchtner, Post Doc i Computer Science ved Aarhus Universitet, har forsket og eksperimenteret med at designe interaktioner i Virtual Reality, der får deltageren til at føle, at den virtuelle krop for alvor er din egen.

»I virtual reality bruger man lige nu controllere – fysiske ”håndtag” - i luften foran sig i stedet for sin egen krop. Min ide var at give brugerne en virtuel krop, som de tror er deres egen. Med body ownership illusion føles den virtuelle hånd som din egen,« siger hun.

I VR kan den skabte scene godt være en farlig virkelighed, der afkobler dig fra din virkelige krop og trækker din bevidsthed og følelser med ind i et virtuelt univers med alt, hvad det indebærer.

Sådanne VR-teknikker bliver allerede anvendt til at behandle fobier som højdeskræk, til fysisk genoptræning efter f.eks. en skulderskade og til at styrke empati.

Det vi ved er, at det er effektfuldt og ændrer opfattelser. Ser vi fortsat en vedvarende effekt hvad angår følelser og adfærd, så har vi et stort ansvar for at designe og bruge VR positivt og ikke negativt.

Tiare Feuchtner

Når VR kan styrke empatien hos brugeren viser det sig nemlig, at man kan påvirke måden, vi ser og forstår verden. Det gælder f.eks. racisme og vold i hjemmet.

»Det er vist, at en virtuel skabt scene faktisk ændrer, hvordan du identificerer og opfatter andre og verden. Ved at dine egne hænder f.eks. skifter hudfarve, gør det dig mere empatisk over for andre med samme hudfarve. En mand forstår bedre en kvindes frygt og oplevelse af vold, når han i VR pludselig selv har skiftet rolle og har en kvindelig krop og oplever truslen imod sig selv som den svage part,« forklarer Tiare Feucthner.

Se nedenfor, hvordan VR i studierne blev brugt til at skifte hudfarve og fordomme.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hun har selv deltaget i et videnskabeligt studie ved Event Lab research group ved Universitet i Barcelona i 2017 samt fulgt forsøg med at skifte hudfarve for at reducere racisme. Ved samme universitet er metoden også brugt til at bekæmpe vold i hjemmet.

»Det er et meget nyt felt, som vi langt fra ved nok om, når det gælder både risici og fordele. Det vi ved er, at det er effektfuldt og ændrer opfattelser. Ser vi fortsat en vedvarende effekt hvad angår følelser og adfærd, så har vi et stort ansvar for at designe og bruge VR positivt og ikke negativt,« siger Tiare Feuchtner.

Hovedpine efter medie-hype: Har Virtual Reality stadig en fremtid?

Når volden vendes: Krop og rolle i nyt perspektiv

I Barcelona er forsøgene rykket fra laboratoriet og ud i virkelighedens verden. I samarbejde med det catalanske justitsministerium bliver VR brugt som en del af behandlingsforløb til mænd, der har begået vold i hjemmet.

Sofia Seinfeld er en af forskerne bag behandlingsprogrammet, en del af Event Labs forskning ved Universitat de Barcelona og forsker i VR ved University of Bayreuth. Hun bruger sin ekspertise i VR til at opbygge virkelighedstro scener fra voldelige episoder til at behandle voldelig adfærd.

Her benyttes body ownership illusion teknikker, som dem Tiare Feuchtner har udviklet i Aarhus, til at lade den tidligere dømte voldsmand skifte rolle med det kvindelige offer.

»I hver scene føler du for alvor, at handlingen er virkelig. Når de (red. dømte voldsmænd) udstyret med en VR kvindekrop ser en mand komme mod sig og invaderer det private rum, indser de hvor skræmmende, det er. De oplever, hvordan det er at føle sig truet af en, der er større og stærkere. Det hjælper med at skifte til et andet perspektiv og mærke de negative følelser,« forklarer Sofia Seinfeld.

Scenerne er konstrueret ud fra det catalanske justitsministeriums dokumenterede politisager. Gennem feedback og sagsakter har Sofia Seinfeld og hendes kollegaer genskabt rigtige scener og testet dem på voldsmænd, der er under behandling.

Det er svært at få en person til at sætte sig i en anden persons sted, hvis de ikke har tilstrækkelig fantasi eller motivation til at gøre det. Med virtual reality kan vi simulere alle sociale relationer og skabe episoder og følelser, som føles virkelige.

Sofia Seinfeld, forsker og udvikler af virtual reality ved Universitat de Barcelona og University of Bayreuth.

De bliver suget ind i en virtuel verden med en kvindelig avatar, der bliver truet og slået af en voldelig mand. Se nedenfor, hvordan teknikken foregår.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Resultaterne fra forsøgene ser lovende ud. Som følge af den virtuelle behandling genkender og registrerer den voldelige person bedre følelser som f.eks. frygt. Samtidig har de større indsigt i, hvordan det er at være offer.

Det ser ud til, at behandlingen har varig effekt og kan modvirke, at voldsmænd falder tilbage i deres gamle voldelige mønstre. Det dokumenterede forskerne i et studie, efter at metoden har været benyttet i Barcelona gennem seks år.

Hackere og spiludviklere hjælper Velux-boss: »Hvis vi skal være med på beatet, skal vi selv leve og arbejde på den digitale måde«

Sofia Seinfeld understreger, at langtidseffekterne dog skal undersøges nærmere, men at metodens positive resultater også kan bane vejen for at blive brugt til at bekæmpe andre samfundsproblemer.

»Det er svært at få en person til at sætte sig i en anden persons sted, hvis de ikke har tilstrækkelig fantasi eller motivation til at gøre det. Med VR kan vi simulere forskellige sociale relationer og skabe episoder og følelser, som føles virkelige. På den måde kan vi give personerne færdigheder til at håndtere situationen,« forklarer hun.

I fremtiden vil metoden blive en større del af samfundet både som behandling og som forebyggende i f.eks. undervisning, mener hun.

»Næste skridt vil være, at dokumentere langtidseffekterne og dernæst udbrede vores erfaringer til resten af verden, hvor vores forskning kan bruges til at modvirke samfundsmæssige problematikker som vold i hjemmet og racisme,« siger hun

Firmaet Virtual Bodyworks har allerede benyttet muligheden til at bruge forskningen og erfaringer fra Barcelona til at tilbyde lignende teknologier. Lige nu er det dog kun i Barcelona, at teknologien bliver udnyttet til behandling af voldsdømte.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.