CO2-topmøder sviner: Hvorfor ikke mødes på nettet i stedet for at flyve?
Der sendes mange tusinde tons CO2 ud i atmosfæren til store begivenheder som klimatopmøder. Derfor burde man mødes på andre måder, siger forsker.
Da verdens regeringer for nylig mødtes for at finde ud af, hvordan verden udleder mindre CO2 for at bremse klimaproblemer, rejste 7.800 delegerede fra 196 lande til Polen.
Paradoksalt nok krævede mødet, at deltagerne udledte kolossale mængder CO2.
Det skriver Videnskab.dk.
En grov beregning fra Videnskab.dk viser, at alene flyveture frem og tilbage har kostet udledning af drivhusgasser i omegnen af 15.000 tons CO2.
Det er det samme, som Københavns Universitet hvert år bruger på at opvarme samtlige sine 437 bygninger på op mod en million kvadratmeter.
Læs også: NASA-video afslører CO2-koncentrationer over Jorden
Det svarer til den årlige udledning fra 1.000 danske husstande, når man inkluderer alle faktorer som strøm, varme, flyrejser, madspild og andre typer klimaaftryk.
Ifølge Kevin Anderson, der er professor i energi og klimaforandringer ved University of Manchester i England, så burde et møde som COP være et oplagt starte, hvis vi skal nedbringe CO2-udslippet fra transport.
Faktisk burde det være startet allerede ved det første COP-møde i Berlin i 1995, skriver han i en email til Videnskab.dk.
»Hvis vi havde bestræbt os på at handle meningsfuldt fra starten, ville COP’erne ikke bare ligge meget lavere på CO2. Det kunne have sat gang i et bredere virtuelt engagement på tværs af sektorer og have demonstreret bredt, at klimaforandringerne er så vigtige, at vi alle sammen skal lave store ændringer i, hvordan vi handler.«
Læs også: Klimaforandringer: Hvor stor en del af Danmark forsvinder i havet?
»I stedet har vi demonstreret mangel på lederskab. COP’erne udleder mere og mere CO2, og vi har fejlet, når det kommer til at reducere CO2-udledning både på COP’erne og på globalt plan,« skriver Kevin Anderson.
Hvis man vil have det optimale ud af store møder over nettet, kræver det dog en indsats, viser forskningen fra IT-Universitetet.
Deltagerne bør først lægge oplysninger ud om sig selv ved hjælp af en profil på LinkedIn eller lignende. Den skal give oplysninger om deres arbejde, men også lidt om deres privatliv og interesser.
Læs også: Vikingerne holdt politiske topmøder i Europa
På den måde får andre deltagere et mere solidt indtryk af at kommunikere med et helt menneske, siger Hanne Westh Nicolajsen, der er med i forskningsprojektet I4L (Innovation for Leadership). De undersøger, hvordan virksomheder afholder internationale møder og kommunikerer med deres ansatte.
»Hvis jeg skulle afholde et COP-møde eller noget af det online, ville jeg sørge for, at der var profiler og baggrundsinformationer på de forskellige mennesker, for når man taler sammen, skal man kunne relatere sig til den anden og opbygge tillid. Det kræver, at vi giver lidt af os selv,« fortæller hun.
Til gengæld trækker den politiske virkelighed i en anden retning. Det fortæller Olaf Corry, der forsker i international politik med fokus på klima ved Københavns Universitet.
»Man ved fra diplomati-forskning, at lige præcis i komplicerede globale forhandlinger er det personlige relationer og tillidsforhold, som bærer mange af resultaterne. Man lærer hinanden at kende, og man opbygger et uformelt, socialt system, som består af rigtige mennesker af kød og blod – og CO2, i øvrigt.«