Dansk skolelærer har fundet 15 nye arter af forhistoriske biller indkapslet i rav

For 50 millioner år siden landede en 15 millimeter lang bille på stammen af et stort træ et sted nær det baltiske hav.

Fra træet kunne den sandsynligvis se ud over et tropisk skovområde beboet af forhistoriske dyr og planter.

Billen skulle måske lige til at sprede vingerne og flyve videre til næste træ. Men det nåede den aldrig. Den blev fanget i en stor klat flydende harpiks. Det skriver Videnskab.dk.

Billen led kvælningsdøden i den gule og klæbrige masse og blev indkapslet for altid.

Siden væltede det store træ ud i havet, eller måske oversvømmede havet det skovområde, træet groede i.

I hvert fald endte harpiksen med den døde bille ude i havet, hvor det i løbet af cirka 50 millioner år blev forvandlet til rav.

Rav er som en tidslomme

Da Anders Leth Damgaard i slutningen af 00’erne købte ravklumpen med den forhistoriske bille fra Baltikum på nettet, var verden en helt anden, end da billen blev kvalt og endte sine dage i harpiksen.

Læs også: Se 'verdens grimmeste insekter'

I løbet af de 50 millioner år, billen har ligget i ravklumpen, er der sket kæmpe forandringer på jordkloden. Klimaet har ændret sig flere gange, og mennesket opstod og udviklede sig og udvandrede fra Afrika til stort set hele kloden.

»Rav er jo som en tidslomme. Verden er fortsat, men i et øjeblik er tiden blevet standset i ravet. Jeg tænker lidt rav som en slags kikkert, som kan gøre os i stand til at se tilbage i tiden,« siger Anders Leth Damgaard, som er uddannet skolelærer og derudover er inkarneret raventusiast og formand for Den Danske Ravklub.

Fundet 15 nye (gamle) arter

Siden gymnasietiden har Anders Leth Damgaard opkøbt enorme mængder af rav med insekter i fra hele verden. Og i samarbejde med en italiensk insektforsker har han artsbestemt flere af de forhistoriske biller, som blev fanget i harpiks for millioner af år siden.

Billen fra Baltikum er sammen med 14 andre biller i rav netop blevet artsbestemt og navngivet.

Alle 15 biller tilhører billefamilien blødvinger, der er nært beslægtet med ildfluer og sankthansorme, og som stadig lever i størstedelen af verden.

Læs også: Forhistorisk edderkop i knivskarpt portræt

De 15 nye arter er uddøde, men ud fra billernes karakteristika kan vi få en idé om, hvordan de forhistoriske billearter hver især levede. Eksempelvis ud fra deres størrelse og kropsform, antal led på følehornene, kønsorganerne (som ofte presses ud, i det øjeblik insektet fanges og kvæles i harpiksen) og munddelenes udseende.

Og det kan give et indblik i, hvordan verden så ud, der hvor de levede.

Afslører historier om fortiden

Den største af de nye billearter tilhører for eksempel en slægt af blødvinger, som i dag kun lever i tropiske områder. Men ravet stammer fra Baltikum. Så måske var de baltiske lande dækket af tropisk skov for 50 millioner år siden.

»Det kan være en lille brik til at afdække, hvordan verden så ud dengang,« siger Anders Leth Damgaard.

Anders Leth Damgaard bakkes op af lektor Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.

Læs også: Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden

Thomas Pape forsker i insekter. Nærmere bestemt tovingede insekter og særligt evolution blandt spyfluer og stuefluer.

»Det, som er særligt spændende ved at artsbestemme insekter i rav, er, at de fortæller en historie om det forhistoriske miljø, som eksisterede dengang,« siger han og fortsætter:

»De har for eksempel identificeret fire helt nye slægter - og det bliver rigtig spændende at få disse slægter placeret i et stamtræ. Det giver os mulighed for at se, hvornår de forskellige strukturer og tilpasninger er opstået,« siger Thomas Pape.

Et stamtræ vil vise, om de uddøde blødvinger var tæt eller fjernt beslægtet med hinanden.

»Det giver mulighed for at vurdere, om ravskoven var særlig gunstig for fremkomsten af nye blødvinger – eller om de er indvandret, og i så fald også, hvorfra indvandringen er sket,« siger Thomas Pape.