Solens mærkelige rotation giver måske solstorme

En ny analyse af 13 sol-lignende stjerner kaster lys over Solens usædvanlige rotation. Det kan måske være med til at forklare, hvordan solstorme opstår.

Artiklens øverste billede
Sollignende stjerner roterer forskelligt om deres akse ved ækvator end ved polerne. De blå pile viser hastigheden på forskellige breddegrader. Figur: MPI for Solar System Research/MarkGarlick.com via Videnskab.dk

Forestil dig, at du har en stor badering om maven, der suser hurtigt rundt, mens du selv laver en piruet langsomt. Hovedet og fødderne bevæger sig langsommere end baderingen.

Det lyder fjollet, men det er cirka sådan, Solen drejer om sin egen akse.

Men hvorfor? Og hvordan? Nu har et hold forskere fundet en måde at måle andre sol-lignende stjerners rotation, og det gør os klogere på Solens mærkværdige opførsel.

Det viser sig nemlig, at Solens rotation muligvis kan være med til at skabe solstorme, og at vores nuværende teorier om Solen godt kunne trænge til en overhaling. Det skriver Videnskab.dk.

»Det spændende er, at vi nu kan sammenligne vores viden om Solen med viden om andre sol-lignende stjerner. Stjernerne har vist os, at vores modeller for Solen faktisk ikke helt passer. Der er noget galt,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Læs også: Hvorfor lyser stjernerne?

Han er professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, leder af Center for Stellar Astrofysik under Danmarks Grundforskningsfond og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

13 stjerner roterer lige så mærkeligt som solen

Forskerne har brugt data fra NASA’s Kepler-satellit til at udvælge 13 særligt sol-lignende stjerner ud fra 150.000 kandidater.

Når forskerne så på stjernernes hastighed omkring ækvator og polerne, fandt de en markant forskel på, hvor hurtigt stjernerne roterede om deres egen akse i forskellige områder.

Ligesom Solen roterede stjernerne meget hurtigere ved ækvator end ved polerne.  

Men nogle af stjernerne roterer næsten dobbelt så hurtigt ved ækvator end ved polerne, og det er en større forskydning i rotationshastigheden, end forskere tidligere har forudsagt for stjerner.

Læs også: Sådan ser det ud, når Solen ’eksploderer’

Det betyder, at der er huller i vores forståelse af, hvordan stjerner som Solen roterer.

Forskerne mener, at forskydninger i Solens rotation kan skabe magnetfelter, som fører til solstorme, der i sidste ende kan gå ud over Jorden.

»Nogle gange kan man se sorte pletter på Solen. De skyldes meget kraftige magnetfelter og kommer til syne med en cyklus på omkring 11 år. Vi mener, det er forskydningerne i Solens rotation, som skaber disse kraftige magnetfelter,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Solstorme påvirker Jorden

Solstormene består af en kæmpe eksplosion af gas, magnetfelter og røntgenstråling, og de kan blive en uhyggelig omgang for Jorden, hvis de er voldsomme nok.

»Solstormene kan ramme Jordens magnetfelt og rive det med sig. Det kan ødelægge strømforsyningen på Jorden og vores satellitter i rummet på vejen. Solstormens partikler har faktisk så meget kraft, at hvis de rammer et bemandet rumskib, kan de slå astronauterne ihjel,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Læs også: Farligere end troet: Solen kun udspy gigantiske solstorme hvert 1.000 år

Dermed bidrager viden om sol-lignende stjerner også til vores viden om Solens klima.

De nye fund begejstrer Heidi Korhonen, der er lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet og ikke har medvirket til det nye studie.

»Er solstormen rettet mod Jorden, kan det skabe et smukt nordlys. Omvendt kan den høje stråling og partiklerne i ekstreme tilfælde ødelægge dele af en planets atmosfære. Det har vi eksempelvis observeret på nogle exoplaneter, og i mindre grad på Mars« skriver Heidi Korhonen til Videnskab.dk og fortsætter:

»Derfor er det meget vigtigt at forstå, hvordan stjerners magnetiske felter opstår, og i den sammenhæng er det afgørende, at vi også studerer stjernernes rotation, for det har betydning for magnetfelterne.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.