Danske forskere har udviklet kræftfri æggestok

Danske forskere har rekonstrueret en æggestok i laboratoriet. Det skaber nyt håb for kvinder med æggestokkræft og leukæmi, og som risikerer at blive infertile på grund af kræftbehandlingen.

Artiklens øverste billede
Menneskelig ægcelle, som har levet i den rekonstruerede æggestok i en mus i tre uger. Foto: Laboratorium for Reproduktionsbiologi på Rigshospitalet

Danske forskere har som de første i verden formået at få ægceller fra mennesker til at overleve i en rekonstrueret æggestok, der var sat ind i mus.

I alt 20 humane ægceller blev implanteret i musen sammen med den nye æggestok. Efter tre uger var fem af ægcellerne stadig i live. Det skriver Videnskab.dk.

»Humane follikler (æg, som ikke er modnet endnu, red.) er meget sarte og kræver unikke betingelser for at overleve og vokse. Det er altså ret stort, at de overlever,« siger postdoc på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet Susanne Pors til Videnskab.dk.

Hun har været med til at lave det nye studie og har netop præsenteret resultaterne på en stor videnskabelig konference i Barcelona.

Studiet har været igennem peer review, som er processen, hvor et studie læses og vurderes af fagfæller, men er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Kemoterapi dræber æggene

Både kemoterapi og strålebehandling mod kræft kan ødelægge æggestokkene og slå ægcellerne ihjel.

Kvinder og piger, som skal have kemoterapi eller strålebehandling, får derfor tilbud om og at få nedfrosset æg eller en hel æggestok, som kan sættes ind igen efter behandlingen.

Men for nogle af disse patienter kan kræften sidde i æggestokkene eller i blodet. Dermed risikerer man, at der gemmer sig nogle kræftceller i den æggestok, man har taget ud og frosset. Og så kan kvinden få kræft igen, hvis vævet transplanteres tilbage.

Det undgår man med den laboratorieudviklede æggestok. Håbet er derfor, at kvinder, som rammes af kræft i blodet eller æggestokkene, i fremtiden vil kunne få transplanteret deres egen rekonstruerede æggestok, som er i stand til at modne kvindens egne æg uden risiko for at få den tidligere kræft tilbage.

Sådan udvikler forskerne den kunstige æggestok

Æggestokken er udviklet i laboratoriet ved hjælp af doneret humant æggestoksvæv, som gennem en kompliceret kemisk proces blev renset for alle celler.

Rensningen sikrer, at der ikke gemmer sig kræftceller i vævet.

Derefter isolerede forskerne nogle humane ægceller og lagde dem ind i den afcellede, kunstige æggestok.

Æggestokken blev efterfølgende transplanteret ind i en mus uden immunforsvar, for at teste om de humane ægceller kunne overleve.

Inde i musen voksede musens egne celler langsomt ind i æggestokken. Der blev dannet blodårer, som forsynede æggestokken med næring og ilt, og fem af de humane ægceller overlevede i musen i tre uger.

Forskerkollega roser studiet

Lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Karin Lykke-Hartmann er imponeret af det nye resultat:

»Jeg synes, det er rimelig godt gået. Det er svært at gro de humane æg, og det lykkes de med. Jeg tænker, at der er stort potentiale i det her,« siger hun til Videnskab.dk.

Hun har ikke taget del i det nye studie, men forsker selv i fertilitet med fokus på modning af ægceller.

De æg, som ligger og venter i en kvindes æggestokke, er ikke klar til at blive befrugtet. De skal modnes i et halvt år, før de sammen med en sædcelle, kan udvikle sig til en baby.

I det nye studie overlevede æggene, men nåede ikke at modne. De blev altså ikke klar til befrugtning. Næste skridt vil være forsøg over længere tid, hvor forskerne undersøger, om æggene modnes i den rekonstruerede æggestok.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.