Fem finurlige fakta giver dig styr på blæksprutterne

Vidste du, at der findes masser af blæksprutter i danske farvande? Fem finurlige fakta giver dig styr på havets kvikke bløddyr.

Artiklens øverste billede
Der findes masser af blæksprutter i de danske farvande. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen

Hvor meget ved du egentlig om blæksprutterne? Nu kan du pudse din paratviden af med fem fakta fra Videnskab.dk.

Det var en ulige kamp mellem to og otte arme, der udspillede sig en formiddag, da Videnskab.dk tog på Den Blå Planet.

»Den er normalt meget sky, så I skal ikke regne med at få gode billeder af den,« fortalte en dyrepasser, inden to journalister besøgte dybhavsblæksprutten Octopus vulgaris.

Men en udfarende, rødknoppet krabat med otte klæbrige arme var i stedet, hvad der mødte journalisterne, da blæksprutten forelskede sig i det håndholdte undervandskamera, som Den Blå Planet havde udlånt.

Du kan se dramaet udspille sig, og se hvem der vandt i videoen på Videnskab.dk, hvor du også kan teste din paratviden med en blæksprutte-quiz.

1. Blækspruttens "frække arm"

Udover at stjæle kameraer har blæksprutters såkaldte »frække arm« en noget anden betydning blandt kendere.

Den frække arm refererer nemlig til en helt særlig parringsmetode.

Læs også: Hun-blæksprutter får deres middagsmad fra blowjobs

Nogle han-blækspruttearter kan afkoble spidsen af sin arm med sæd og kaste den over til hunnen, så hun selv kan befrugte sig.

Ved denne metode risikerer hannen ikke at blive slået ihjel, hvis hun er aggressiv.

Blæksprutten er altså udstyret med én arm, der kan gribe fat i en form for sædpakke i lommen på selve kroppen af blæksprutten.

2. Der findes et hav af sprutter i dansk farvand

Blæksprutter er ikke det eksotiske dyr, du måske forestiller dig. Faktisk lever de i bedste velgående på havbunden ved danske kyster og er ikke anderledes fra andre blæksprutter i verden.

»Jeg tror ikke, at flertallet af danskere egentlig er klar over, hvor mange blæksprutter, vi har i Danmark,« siger Anders Garm, der er lektor i marinebiologi på Københavns Universitet.

Faktisk er alle tre overordnede blækspruttegrupper repræsenteret i dansk farvand.

3. Blæksprutter er født intelligente

Blæksprutter er ifølge Anders Garm ikke blot enormt nysgerrige, de er også meget intelligente. Og særligt hvis man tænker på, at de kun bliver omkring halvandet år gamle.

Læs også: Et hav af blæksprutter boltrer sig i Danmark

»En af de ting, der definerer intelligens, er evnen til at lære nye ting. Og en af de skelsættende ting, man kan, når man er relativt intelligent, er at lære ved at iagttage, hvad andre gør,« siger Anders Garm.

Den egenskab besidder blæksprutten.

Ifølge Anders Garm kan man placere blæksprutter i hvert sit akvarium, hvor de kan se hinanden, og så kan de iagttage hinandens adfærd og tillære sig nye egenskaber.

»Det er et tegn på, at der sker noget i hjernen på en blæksprutte, som ikke sker i ret mange andre dyr, og det er ret bizart, hvis man tænker på, at blæksprutter evolutionært set har muslinger og snegle som nære slægtninge,« siger Anders Garm.

4. En vand-vittig mester i camouflage

Blæksprutterne har også en unik evne til at efterligne andre væsner eller genstande på havbunden.

Blandt alle blækspruttearter hedder mesteren i camouflage Mimic Octopus. For eksempel kan bløddyret efterligne søstjerner, havslanger, fladfisk eller klipper.

Læs også: Blæksprutter snyder rovfisk med camouflage-trick

Det er muligt, fordi de ikke har noget hårdt indre skelet. Samtidig har de en masse små muskler i huden, som betyder, at de øjeblikkeligt både kan blive runde, få knopper og blive aflange.

Det forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen, der er professor i marine hvirvelløse dyr og arktisk biologi og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum (SNM).

5. Overgår kamæleonen

Grunden til, at de ændrer farve, skal findes i de såkaldte kromatoforer i huden. Det er samme mekanisme som hos en kamelæon. Blæksprutters camouflageegenskaber er bare mere avancerede.

Kromatoforerne er små "lommer" med farvekorn i alskens farver, som blæksprutten kan åbne for.

Ved hjælp af nervesignaler fra hjernen kan sprutten for eksempel lukke flere grønlige eller gullige farver ud alt efter, hvad den vil efterligne, forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Blæksprutten adskiller sig dog fra kamæleonen, da den kan skifte farve i løbet af millisekunder. Det skyldes blækspruttens avancerede hjerne, der kan sende nervesignaler direkte ud til musklerne i de enkelte celler og hurtigt reagere, forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.