Forskere afslører mekanismen bag dansende polarlys
Såkaldt "pulserende polarlys" er nu mindre mystisk, efter forskere for første gang har observeret dannelsen af det smukke fænomen.
Gennem tiden er polarlys blevet forklaret ud fra adskillige overtroiske fænomener. Det skriver Videnskab.dk.
For eksempel var nordlyset, ifølge vikingerne, et genskin fra valkyriejomfruernes rustninger, som glimtede særegent. I dag ved vi, at polarlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt.
’Almindeligt’ polarlys opstår få hundrede kilometer over Jorden, mens en særlig type polarlys kaldet pulserende polarlys typisk opstår titusindvis af kilometer over Jorden. Begge typer polarlys formes dog først, når ladede partikler rammer Jordens atmosfære.
Læs også: NASA fanger fantastisk video af sydlyset set fra rummet
Forskere har længe haft svært ved at forklare, hvorfor det pulserende polarlys fremstår som blinkende lysglimt på himlen og forsvinder igen med sekunders mellemrum, mens almindeligt polarlys danner lange, rolige lysflader.
Hidtil har forskere måttet nøjes med teori og computersimulationer for at gengive det pulserende polarlys, men nu er det takket være avanceret satellitudstyr for første gang lykkedes et hold forskere at observere mekanismen bag. En observation, der bekræfter al teori.
Observationerne er beskrevet i et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
En vigtig brik i et større puslespil
Forskerne bag studiet, der blandt andet kommer fra Japan og USA, har indsamlet data fra en satellit i marts 2017, mens det pulserende polarlys glimtede over himlen.
Det pulserende polarlys opstår i magnetosfæren – et område omkring vores planet, som er domineret af Jordens magnetfelt.
I dataene fra satellitten kunne forskerne se, at ladede elektroner fra magnetosfæren blev spredt af såkaldte chorus waves (elektromagnetiske udsving) i Jordens magnetosfære. Bølgerne fik elektronerne til at falde nedad.
Læs også: Nyopdaget, mystisk form for nordlys døbes "Steve"
Og når elektronerne bliver ledt nedad mod Jorden, kan vi se dem lyse op på himlen i forskellige farver.
En dansk forsker mener, at observationerne er en brik i et større puslespil:
»Det er et interessant studie, for det bidrager til, at vi forstår magnetfelterne og partiklerne bedre. Vi havde en god ide om mekanismen bag, men nu ved vi med sikkerhed, at det rent faktisk er chorus waves, der genererer pulserende polarlys,« siger Heidi Korhonen, lektor ved DARK på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Hun er ikke er involveret i studiet.
Mekanismen bag pulserende polarlys
I årtier har forskere formodet, at pulserende polarlys er resultatet af interaktioner mellem magnetosfæriske elektroner og elektromagnetiske bølger, der sender elektroner mod Jordens atmosfære via magnetfeltlinjer.
Forskernes observationer viser et direkte bevis på denne proces. Du kan læse resten af artiklen og se videoen, lavet med udgangspunkt i deres observationer, på Videnskab.dk.
Her illustrerer de, hvordan de elektrisk ladede partikler kun kan komme helt tæt på Jorden og danne pulserende polarlys, hvis der er såkaldtechorus waves til stede.