Fortsæt til indhold
NB-Borgen nyhedsbrev

Nu kommer fuglene igen

Og politikerne vælter pludselig ind

Glædelig første officielle sommerdag

Da statsminister Mette Frederiksen (S) en kølig februartorsdag udskrev valg til Folketinget, troede de færreste vel, at vi skulle helt hen i den første officielle sommermåned, før der kunne dannes en ny regering.

Men det er her, vi er endt.

I dag er det juni, de lyse nætter er tilbage, og selvom vejret fortsat er en kende for køligt til for alvor at føles som sommer, nærmer den sig. Både sommeren og regeringen.

Meget tyder på, at det er i denne uge, Danmark får sin første SSFMR-regering.

  1. Pelle Dragsteds store høvl
  2. Venstre ved du, hvor du har?
  3. Pia Olsen Dyhrs gigantiske sats

1. Pelle Dragsteds høvl

Det var sent, før Enhedslistens Pelle Dragsted og Victoria Velasquez forlod Marienborg søndag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I disse dage går portene ind til Marienborg i hvert fald ihærdigt op og i for at lukke toppolitikerne og deres forhandlingshold ind til det ene møde efter det andet.

Møderne slutter ofte sent, politikerne er meget lidt meddelsomme ved ankomst og afgang, og det plejer at være en indikator for, at forhandlingerne er nået ind i sin afgørende fase.

»Vi er ikke i mål, men det lysner,« sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr til DR og TV 2 søndag eftermiddag på vej ind til dagens forhandlingsmøde med Socialdemokratiet, Moderaterne og De Radikale.

Da Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, ankom til Marienborg til sit møde søndag aften, erklærede han, at han havde taget »den store, skarpe høvl« med.

»Vi vil gerne have en aftale, vi vil gerne have en regering i Danmark, men det skal også være en ordentlig aftale, der sikrer et solidarisk Danmark, hvor vi passer på hinanden, og hvor forskellene ikke bliver for store,« sagde han.

Flere timer senere – da klokken havde passeret 23, og mørket havde sænket sig over statsministerens embedsbolig – kom Pelle Dragsted ud gennem porten igen og forsikrede, at han havde haft høvlen i brug.

»Det har været hårde og robuste forhandlinger. Der er stadigvæk knaster, der skal høvles af, må man bare sige. Men altså, vi bevæger os jo fremad. Men ja. Det er svære forhandlinger.«

Forhandlingerne fortsætter i dag, mandag. Her til eftermiddag er de fire efter alt at dømme kommende regeringspartier, Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, dukket op på Marienborg.

2. Venstre ved du, hvor du har?

Inden folketingsvalget slog V-formand Troels Lund Poulsen fast, at Venstre var parat til at skære mærkbart i udviklingsbistanden for at frigive 6,5 mia. kr., der bl.a. skulle bruges på at forbedre folkeskolen.

Han gjorde det også klart, at Venstre ønskede at forlade statsborgerretskonventionen i 2026 for at kunne udvise flere kriminelle udlændinge.

Men da Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger præsenterede det politiske program for den VLAK-regering, han ønskede at danne, skulle der ikke længere skæres i udviklingsbistanden. Den skulle tværtimod fastholdes på de 0,7 pct. af BNI, den er på i dag.

Det var heller ikke længere en ambition at forlade hverken statsborgerretskonventionen eller andre konventioner.

En VLAK-regering ville tværtimod »holde sig inden for konventionernes rammer, men arbejde aktivt for at udfordre dem indefra«, som det stod nedfældet i papiret.

De to kursændringer har DR set nærmere på, for gælder de stadig, når en VLAK-regering aldrig blev til noget?

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, har kun ønsket at svare skriftligt, og hun skriver til DR:

»Vi har fortsat ikke noget principielt imod at bruge færre midler på udviklingsindsatsen. Men for os var det et middel til at sikre vigtige, politiske prioriteter som forsvar og sikkerhed, grøn omstilling og velfærd.«

Om statsborgerretskonventionen skriver Løhde, at Venstre stadig »ultimativt er klar til« at tage et opgør med den – men hun gentager ikke, at det skal ske i 2026.

Ét kursskifte står Venstre imidlertid fast på.

I forbindelse med regeringsforhandlingerne erklærede Troels Lund Poulsen sig parat til at bakke op om et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, som han tidligere har været modstander af. Det kom også med i det politiske program.

Og det forbud er Venstre stadig tilhænger af, understreger Sophie Løhde over for DR.

3. Pia Olsen Dyhrs gigantiske sats

Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, har forfattet en meget læsværdig analyse om det, han kalder Pia Olsen Dyhrs »gigantiske sats«.

I disse dage står SF-formanden foran en af de mest afgørende beslutninger i sit politiske liv.

Hun ender med al sandsynlighed med at bringe sit parti i regering – noget, der har været hendes største drøm, siden hun fik formandsposten for 12 år siden – men som samtidig har en indbygget risiko, der er enorm.

»Ingen kan på forhånd vide, om SF kan holde til det vognlæs af politiske dilemmaer, upopulære beslutninger og utaknemmelige uriasposter, der indebærer at sidde i regering. Ikke mindst når det er en regering, hvor der hver dag skal findes kompromiser mellem folkesocialisterne og Løkke Rasmussens blå økonomiske politik,« skriver Niels Th. Dahl:

»Over det hele hviler stadig skyggen fra 2011-14, hvor Olsen Dyhrs forgængere, Villy Søvndal og Annette Vilhelmsen, førte SF ud i total nedsmeltning og regulær dødskamp.«

Netop Annette Vilhelmsen har Weekendavisen talt med.

I interviewet deler den tidligere SF-formand det, hun selv betegner som »en ubekvem sandhed« som sit parti:

»At partiet (under Vilhelmsens ledelse, red.) var blevet Socialdemokratiet light. Og at det nu er ved at ske igen.«

Læs analysen her og interviewet her.

De bedste hilsner

Cathrine Bloch

Politisk journalist