Fire timer med Løkke, fire år med Lars Boje

God eftermiddag

En ny regering »er i hvert fald ikke på trapperne«, sagde fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag ved middagstid til den store flok journalister, der havde stillet sig op foran Statsministeriet for at følge med i de igangværende regeringsforhandlinger.

Med andre ord: Der kommer givetvis til at gå laaaaaaaaang tid endnu, før Danmark får en ny regering.

Så er det godt, at du har det politiske overblik at fordrive ventetiden med.

1. Fire timer med Løkke

I selvsamme statsministerium havde Mette Frederiksen først besøg af Enhedslisten og Alternativet tirsdag morgen og siden af Moderaterne ud på eftermiddagen. SF og De Radikale havde allerede været en tur forbi embedsboligen Marienborg mandag, 2. påskedag.

Da Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, kom ud gennem glasdøren tirsdag aften efter fire timers forhandlinger med Mette Frederiksen, var det med følgende besked:

»Det ser stadigvæk tungt ud.«

Nedslående, men på mange måder ikke overraskende.

Det er som bekendt Løkkes udtalte ambition, at der endnu engang skal dannes en midterregering, der tager udgangspunkt i både den røde og den blå side af Folketinget, og derfor har han naturligvis ikke tænkt sig bare at give op så let.

»Når Mette Frederiksen afsøger en rød regering, er vi bekymrede,« sagde Lars Løkke Rasmussen til de ventende journalister:

»Hvis vi skal videre den vej, skal vi have forsikring om, at sådan en regering kan føre en politik, der gør Danmark rigere og øger arbejdsudbuddet.«

Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvornår regeringsforhandlingerne officielt fortsætter.

2. Den uvæltelige

Her bare to uger efter valget er Borgernes Parti som bekendt gået mere eller mindre i opløsning.

To af fire folketingsmedlemmer er allerede væk, og et af dem, Emilie Schytte, forlod partiet med en hård anklage mod partiformand Lars Boje Mathiesen.

»Det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed,« skrev hun på Facebook:

»Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted. Der er ingen hovedbestyrelse. Ingen medlemmer med reel indflydelse. Vedtægterne er tophemmelige. Og der er så mange “red flags,” at det ikke kan rummes i ét opslag.«

Nu har Nye Borgerlige så offentliggjort de »tophemmelige« vedtægter.

De blotlægger bl.a., at Lars Boje Mathiesen ikke kan væltes som formand.

»Formand for foreningen er for nuværende Lars Boje Mathiesen. Den første formandsperiode er gældende 4 år fra afholdelse af folketingsvalget, med mindre formanden selv ønsker at trække sig,« står der således.

Dertil kommer, at Boje som formand har ret til en supplerende løn, og at beløbet kan være op til den laveste sats for ministervederlag. Over for TV 2 afslører Lars Boje Mathiesen, at han får et formandsvederlag på 60.000 kr. om måneden oven i sin folketingsløn.

Til DR siger han, at vedtægterne skal »tilpasses« i den kommende tid, men han ser samtidig intet odiøst i, at han er sikret fire år som formand.

»Ellers ville vi risikere, at vi i løbet af et år eller to var blevet kuppet. Og så var Borgernes Parti blevet noget helt andet end tiltænkt.«

3. Røde kvinder, blå mænd

Over de seneste årtier har en politisk kløft åbenbaret sig mellem kønnene:

Kvinderne stemmer mere rødt, mens mændene stemmer mere blåt.

Vi ved endnu ikke, nøjagtig hvordan kønnenes krydser fordelte sig ved det netop overståede folketingsvalg, men Mandag Morgen er nu dykket ned i en omfattende meningsmåling, der blev foretaget umiddelbart inden valget.

Det er valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, der står bag tallene, som han har udarbejdet for Altinget, og de er ganske interessante.

For kløften ser ud til kun at vokse sig større.

F.eks. var 67 pct. af SF’s vælgere kvinder, mens det i Liberal Alliance ser fuldstændig omvendt ud: Her var 66 pct. af vælgerne mænd.

Der er mange forklaringer på den voksende kløft, påpeger valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen over for Mandag Morgen, og hun fremhæver bl.a., at der er »et historisk perspektiv«:

»Det handler om, at omsorgsopgaver traditionelt har hvilet på kvinders skuldre. I forlængelse af det kan en del af forklaringen også være, at kvinder er socialiseret til at være mere fællesskabsorienterede. Og det betyder noget for grundværdierne.«

Vi vender tilbage med mere nyt til ventetiden i morgen.

De bedste hilsner

Cathrine Bloch

Politisk journalist