Hvilke aftensnacks hjælper dig til at sove bedre?
Madvarer påvirker kroppen forskelligt, og nogle kan endda forbedre din søvn.
Kaffe. Et udbredt redskab i kampen mod søvnige morgener. Andre spiser en energibar eller drikker en redbull, når øjenlågene begynder at blive tunge. Men hvad virker egentlig, når vi skal sove og gerne vil falde til ro igen?
Det kan eksempelvis være æggehvider, sojabønner, yoghurt, fedtfattig ost, fjerkræ og kerner såsom sesam eller solsikkekerner, mener Donald Hensrud, som er ekspert i ernæring og forebyggende medicin og medicinsk direktør i Mayo Clinic Healthy Living Program. Han udtaler sig til CNN.
Fælles for disse madvarer er, at de alle indeholder tryptophan, som er en essentiel aminosyre. Når tryptophanen kommer ind i kroppen bliver den omdannet til to stoffer.
Melatonin, som er et naturligt hormon i kroppen, virker mod søvnløshed og giver en bedre døgnrytme, og serotonin, som er et signalstof og har en afslappende effekt. Tilsammen hjælper stofferne til en bedre nattesøvn.
Journal of Pineal Research i 2012, kan ananas, appelsiner og bananer nemlig også være med til at hæve niveauet af melatonin i kroppen.
Ikke så overraskende er koffein og stærk mad associeret med dårlig søvn. Men det er ikke kun hvad, vi spiser, der er afgørende for søvnens kvalitet - men også hvornår vi spiser, viser et mindre studie, som blev publiceret i Journal of Clinical Sleep Medicine sidste år.
Det anbefales, at man ikke indtager koffein, som der findes i kaffe, hvis der er under seks timer til ens sengetid. Desuden bør man undgå store måltider lige inden sengetid.
Men det er ikke et problem at finde de mindre snacks frem ud på aftenen, forsikrer Donald Hensrud overfor CNN.