Restaurant Galejen

Det er let at finde restaurant Galejen. I stedet for at koncentrere sig om adressen Dragsmurvej 27, Begtrup, Knebel, skal man blot køre mod Helgenæs. Ved draget, der udgør overgangen mellem Mols og Helgenæs, skal man holde til venstre.

Så er man på restaurant Galejen, der rummer 40 pladser foruden selskabslokaler med små 100 pladser.

Om sommeren er der plads til yderligere 80 gæster ude på terrassen.

Derfra har man udsigt til Ryes Skanse, der blev brugt som fæstningsværk i Tre-årskrigen 1848-50, da general Rye trak sine tropper ud til Helgenæs og derfra foranstaltede det succesfulde slag ved Fredericia, som han for øvrigt døde af.

Men lad os nu ikke fortabe os i historien - bortset fra, at draget ved Helgenæs af vikingerne blev brugt til at trækkene skibene over og undgå den lange tur syd om halvøen. Og at draget også markerer grænsen mellem Molboer og Helboer, som i århundreder havde et anstrengt indbyrdes forhold. De anså gensidigt hinanden for væsentligt dummere end sig selv og havde i øvrigt fejder og gamle regnskaber, der strakte sig over generationer.

Men det var restauran-ten...

Moderniseret

Restaurant Galejen blev for to år siden overtaget af ægteparret Tenna Gilsager og Peter Vognsen. Manden, der driver tømrervirksomhed, stod for en gennemgribende restaurering af den gamle restaurant, og hun driver stedet som både restauratør og køkkenchef.

Hun er 26 år, hverken uddannet kok eller tjener, men lader sig drive af entusiasme, autodidakt håndelag og forretningssans.

Skiltet ved landevejen meddeler, at Galejen har åbent hele året, men det skal tages med det forbehold, at der kun er åbent for selskaber og arrangementer på bestilling i januar og februar. Restauranten åbnede for sæsonen 1. marts, og indtil pinse er der kun åbent i weekenden, men fra pinse til september er der åbent hver dag ugen igennem.

Vi besøgte således stedet kort efter sæsonstart.

Tilstrømningen af gæster var ikke større, end at indehaveren den aften både klarede køkkenet og serveringen i restaurationen. Senere, når vejret bliver varmere og gæsterne talrigere, bliver der hyret personale til både madlavning og servering.

Overskuelighed

Spisekortet er overskueligt, men signalerer et kvalitetsniveau, der distancerer sig fra den banale landevejskro.

Vi var tre i selskabet denne lørdag aften i marts, og sønnen valgte dagens menu, der kostede 200 kroner og bestod af røget laks med stenbiderrogn og creme fraiche, grillspyd med svinemørbrad og oksehøjreb samt hindbærtærte.

Blandt forretterne, hvor valgmulighederne var rejecocktail (55 kr.) ristede rejer med salat (55 kr.) laksesuppe (58 kr.) tomatsalat (51 kr.) og "dragsmursalat" (42 kr.) valgte anmelderen salaten med ristede rejer og hustruen rejecocktail.

Faktisk var det sønnen, der forlangte rejecocktail, fordi han ikke bryder sig om koldrøget laks. Men så kan man jo bytte, og rejecocktailen, der efterhånden nærmest må betegnes som en gastronomisk vittighed, appellerede mere til den yngste generation.

Alle tre forretter var gode og veltillavede og blev serveret med små, hjemmebagte brød. Om rejerne havde været frosne? Javist, til den pris får man ikke friskpillede rejer eller rejer som halvkonserves. Men ud fra den forudsætning var de i orden.

Steak og tournedos

Til hovedret, hvor valget stod mellem grillkylling (102 kr.), molbosteak (169 kr.), tournedos (169 kr.), galejsteak af højrebsfilet (128 kr.), helbosteak af oksefilet (169 kr.), wienerschnitzel (128 kr.) og dagens fisk uden prisfastsættelse, valgte vi molbosteak og tournedos.

Eneste forskel på de to var baconen omkring tournedosen og "bearnaise" til den ene og skysovs til den anden. Bearnaise i citationstegn, fordi rigtig bearnaise, der er lavet fra grunden af æggeblommer og klaret smør hører til undtagelserne og altså heller ikke var til rådighed på Galejen.

Begge bøffer blev serveret på stegte gulerødder og hvide rodfrugter, med salat og råstegte kartoffelbåde.

Medium som standard

Der blev ikke spurgt, hvordan vi ville have bøfferne stegt, men de var perfekt, som vi ville have dem: flot rosa.

At vi ikke blev spurgt kan skyldes en forglemmelse, men det kan også skyldes, at 98 pct. alligevel bestiller medium. De sidste to procent, der enten ønsker bøffen rå eller ødelagt (undskyld: gennemstegt), skal nok sige til.

I dessertafdelingen var der valg mellem isdessert med fire iskugler (52 kr.), pandekager med is (54 kr.), æblekage (32 kr.), bananasplit (54 kr.) og friturestegt camembert (56 kr.)

God æblekage

Vi valgte henholdsvis æblekagen og pandekagerne, der begge levede fint op til forventningerne - æblekagen endda godt og vel.

Fra vinkortet valgte vi en halv flaske (som viste sig at være en karaffel) spansk hvidvin (80 kr.) til forretten, og til kødet flottede vi os med kortets dyreste (323 kr.), en Chaminé, Cortes de Chima 2001, som ifølge både vinkort og etiket er produceret af danskeren Hans Kristian Jørgensen, der ernærer sig som vinproducent i Alentejo i Portugal. Vinen er lavet af lokale druer, aragonez og trincadeira.

Det første indtryk var en overvældende smag af hindbær og ribs, men senere blev den mere afbalanceret fyldig, samtidig med at den bevarede den friske syre. Ikke så kraftig, men spændende anderledes.

Vin ikke til rådighed

Vi kunne også have valgt bl. a. en Cotes du Rhone til 268 eller en syditaliensk zinfandel til 274 kr.

Til desserten udså vi os et glas Santo Goretti fra Umbrien til 28 kr., men den viste sig ikke at være til rådighed, så vi nøjedes med kaffe.

Sandhedens time nærmer sig, og det er vores tunge pligt at give stedet karakter.

Skønhedspletter

Det er tydeligvis en restaurant, hvis ambitionsniveau hæver sig over det banale, og den ambition lever stedet op til. Der er et par skønhedspletter på helhedsindtrykket: Der er ikke fuld overensstemmelse mellem det, der stilles i udsigt på spisekortet og det, der stilles på bordet.

Laksen og stenbiderrognen skulle ifølge kortet serveres på blinis. Det var en blinis af den slags, vi almindeligvis kender som ristet brød.

Glimrende skysovs

Molbosteaken skulle ifølge kortet serveres med pancetta (krydret italiensk bacon) og madagascarsauce. Pancetta var der ikke noget af, og den ellers særdeles glimrende skysovs smagte ikke det fjerneste af madagascarpeber.

Hverken maden eller forholdet mellem pris og kvalitet havde lidt skade ved, at vi havde fået ren besked.

De små skønhedspletter opvejes af en kompetent og venlig betjening - som dog ville have været endnu mere kompetent, hvis gæsterne havde fået at vide ved bestillingen, at der var nuanceforskelle mellem menukortet og serveringen.

Den samlede regning lød på 1.215 kroner. Det skal ses i lyset af, at de to i selskabet valgte de dyreste hovedretter og den dyreste vin.

Bedømmelsen ligger mellem tre og fire stjerner, men halve stjerner gives ikke, så vi lader hjertet bestemme og siger: Fire stjerner.

tage.clausen@jp.dk