Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Restaurant Al Meza

Al Meza byder på veltillavede nordafrikanske specialiteter med indslag fra Middelhavets køkken, og den kombination lykkes godt for den libanesiske køkkenchef.

Af JENS ERIK RASMUSSEN

Maden på restaurant Al Meza i Frederiks Allé stammer fra Nordafrika og landene omkring den østlige del af Middelhavet. Her mødes afrikanske og mellemøstlige madtraditioner, og den krydsning kommer der en del godt ud af bag 1001 nat-vinduerne, hvor kokken i køkkenet er fra Libanon.

Han regerer både over de store spyd med shishkebab, grillen til bøfferne og gryderne med specialiteter fra det nordlige Afrika. Der er styr på krydderierne, som doseres i passende mængder, så også danske smagsløg kan være med. Og så er det billigt.

Tre retter fås for 149 kr., og for samme pris kan man bestille husets specialitet, Meza, der består af forskellige forretter, hovedretter og en dessert.

Det er en god måde at få smagt på de forskellige orientalske delikatesser i passende portioner.

Medbragt vin

Al Meza serverer ikke vin, men gæsterne må gerne medbringe egen flaske, og det er et koncept, som efterhånden har vundet indpas i flere og flere restauranter i Århus. Fordelen er, at kunden ikke skal betale ekstra for dråberne i form af avance til restauranten, og det giver mulighed for at købe en dyrere vin, end man ellers ville spendere, for når nu man alligevel skulle have betalt minimum 100-150 kr. for en flaske til restaurantpris. Ulempen er, at det kan være svært på forhånd at vælge vin til mad, man ikke kender, men nu er Al Meza ikke ligefrem en gourmetrestaurant, så en god medbragt flaske chilensk rødvin fremstillet på cabernet sauvignon druer klarede sig fint i det krydrede selskab.

Vandpibe

En lille vandpibe, små olielamper, nordafrikanske strengeinstrumenter, vægmalerier af ørkenens nomadeliv og arabisk inspirerede væglamper gør et ihærdigt forsøg på at få gæsterne til at glemme januarkulden udenfor, og illusionen hjælpes på vej af en libanesisk udgave af Helmut Lotti med en så sødmefyldt stemme, at temaet i de fremmede sangene kun kan være kærlighed.

Menukortet rummer en god håndfuld forretter, og den isnende januarkulde taget i betragtning forhørte vi os om dagens suppe, men den kvindelige tjener forklarede, at den havde fået for stor en dosis salt, så den kunne køkkenet ikke servere.

I stedet faldt valget på kalamari, blæksprutte, med kaviar, rejer og cocktaildressing samt specialtilbuddet meza med flere serveringer.

Sprøde blæksprutter

Blæksprutterne omgivet af en tynd dej var særdeles sprøde, og skønt blæksprutteringene havde fået en tur i frituregryden, var de ikke så olierede, som man nogle gange kan komme ud for. Rejerne var ok, og det samme var dressingen.

Første servering i meza-menuen bestod af en tallerken med dolmads, som er fyldte vinblade, tzatziki samt Baba ghannouge, som består af en mos af auberginer. De tynde, velsmagende og cylinderformede vinblade havde fyld af ris, tomater og gode krydderier blandet til en blød masse med god konsistens.

Tzatziki bestående af yoghurt, agurk, hvidløg og krydderier var rørt til en passende creme, hvor hvidløgssmagen nok var stærk, men ikke alt for påtrængende.

Auberginerne var most eller blendet med krydderier, og det hele blev serveret sammen med lune stykker af pitabrød, der havde fået en hurtig tur på grillen. Lækkert.

Særpræget navn

Vinen måtte vi selv tage os af, og det importerede kildevand af mærket Uludag blev købt på en halvanden liters flaske til 16 kr.

I det hele taget er serveringen ganske uhøjtidelig, og det passer meget godt til spisestedets afslappede stil.

Som gæst studser man et kort øjeblik, når øjnene falder på en af husets specialiteter med det særprægede navn Brik, der fås som hovedret med krydret lamme-, okse- eller kyllingekød samt med tun og rejer. For vegetarer er der brik med grøntsager.

Brik stammer fra det tunesiske køkken og er lavet af tynd dej, der foruden kød er fyldt med bl. a. kapers, kartoffelmos, løg og ost. En ægte orientalsk ret, som blev serveret med, humus, salat og et fad med store, grillstegte kartoffelbåde.

Store portioner

Meza'ens hovedret bød på to spyd med henholdsvis oksekød og kyllingekød samt salat og en skefuld tzatziki.

Stykkerne af oksekød skuffede ved at være til den tørre side med rigelige udfordringer til tyggemusklerne. Derimod var kyllingekødet ualmindeligt mørt, og marineringen havde tilført en dejlig krydret smag. Tilbehøret var også her krydrede kartoffelbåde.

Portionerne på Restaurant Al Meza er pænt store, så egentlig var vi godt mætte efter hovedretterne. Men dagens dessert hører med i tilbudsmenuen, og den bestod denne aften af pandekage formet som en kurv med vanilleis, flødeskum garneret med stykker af melon samt chokolade- og jordbærsauce. Ikke en særligt spændende afslutning resten af måltidet taget i betragtning.

Konservative desserter

De øvrige muligheder i dessertafdelingen er heller ikke særligt eksotiske for nu at bruge en underdrivelse. Lime creme med hindbærsorbet afviger lidt fra det traditionelle danske, mens banana split er en gammel klassiker. Men fraværet af nordafrikanske delikatesser i den søde afdeling har formentlig sine naturlige årsager. For mens danskerne har vænnet sig til og sætter pris på krydrede retter, så er vi tilsyneladende konservative, når det kommer til måltidets afslutning.

Derimod kan gæsterne afslutte aftenen med arabisk kaffe eller sød myntete, men vi valgte nu den danske kaffe serveret i kande til 20 kr.

Al Meza fortjener fire små stjerner for vellykkede nordafrikanske specialiteter med gode indslag fra middelhavslandene og til fornuftige priser.

jenserik.rasmussen@jp.dk