Danskere tørster igen efter mælk
Års kampagner for at gøre os bevidste om, at mælk er sundt, ser endelig ud til at lykkes. Efter mange års tilbagegang ser 2006 ud til at blive et vendepunkt for mejerierne i forhold til salg af konsummælk.
En jævn stigning i forbruget af andre mælkeprodukter som f.eks. yoghurt, koldskål, creme fraiche og kakaomælk har i de seneste tre-fire år ikke kunnet kompensere for et voldsomt fald på næsten 10 pct. i mængden af drukket "drikkemælk" siden 1999.
Men nu falder salget af sødmælk, letmælk og skummet-/minimælk ifølge tal fra Mejeriforeningen ikke mere.
I 2006 blev der drukket 89,7 liter mælk pr. dansker, nøjagtigt det samme som året før, hvilket Jakob Nørgaard, markedsføringsansvarlig hos Arla, har flere forklaringer på:
»Det har givetvis med tidens store fokus på mælk og sundhed at gøre, men også mejeriernes markedsføringstiltag på både nye produkter og emballage. Et stigende antal forskellige produkter i flere prisklasser vækker generelt forbrugernes interesse ligesom økologi. Det er kort sagt lykkedes at gøre opmærksom på, at mælk ikke bare er mælk,« siger Jakob Nørgaard og fremhæver desuden seneste eksempel på denne forædling, Arlas mælkeproduktserie Lærkevang: mælk fra køer, der har fået ekstra meget græs.
Primært er det de fedtfattige produkter, der vinder frem.
Hvor mindre end 14 pct. af den mælk, vi drak for 10 år siden, var mager mælk med under 0,5 pct. fedt - skummetmælk og minimælk - så er den andel i dag eksploderet til over 50 pct. Omvendt er andelen af sødmælk og letmælk i samme periode halveret.
Det er en helt anden udvikling end i andre europæiske lande, hvor den magre mælk ofte er den mindst populære.
En del af forklaringen på de forskellige forbrugsmønstre skal findes i mælks status og befolkningens opfattelse af mælk.
Studerende på Europastudier ved Aarhus Universitet fortæller i en ny rapport om mælk i forskellige europæiske lande, at italienere vil have den fede mælk og opfatter mager mælk som et helseprodukt til folk med vægt- eller maveproblemer.
I Frankrig bekymrer de sig heller ikke om fedtindholdet i mælken, og mange af de adspurgte franskmænd var slet ikke klar over, hvilken type mælk de drak.
En anden forklaring på danskernes særlige forkærlighed for magre mælkeprodukter kan være, at minimælken kom på markedet i 2001 og tog markedsandele fra letmælken.
Og så er danskerne generelt blevet mere sundhedsbevidste, vurderer professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.