Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Han ejer en af Danmarks mest velrenommerede falafelrestauranter: Her er hans bedste tips til det mellemøstlige køkken

Der er et par genveje, hvis man vil imponere sine gæster med mad fra det mellemøstlige køkken. For det første bør man anskaffe sig en riskoger, og for det andet kommer man længst, hvis man begynder at elske en ellers udskældt krydderurt.

Kiri Kim Lassen Jensen

Varme krydderier som kanel, kardemomme, nelliker og spidskommen. Måltider bygget op om mange små og overvejende vegetariske retter med masser af smag og umami – og endelig masser af friske krydderurter – er bare nogle af de ting, der kendetegner det mellemøstlige køkken.

Derfor er krydderiskuffen også det første, man skal opdatere, hvis man drømmer om at lave arabisk mad som en professionel.

Det fortæller restaurantejer Mustafa Faour, der ejer en af Danmarks mest velrenommerede falafelrestauranter beliggende på Klostergade i Aarhus.

Her har han siden 2018 serveret sine prisvindende falafler, og drømmer man om at gøre ham kunsten efter, får du her hans bedste tips.