Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Mustafa Faour serverer retter, der alle har en særlig historie bag sig – og som danskerne ikke kan få nok af

Falafel, hummus og pita med kebab er gået fra at være fastfood-favoritter til at være et tilbagevendende indslag på danskernes middagsborde. I Aarhus har restaurantejer Mustafa Faour oplevet samme hungren efter det mellemøstlige køkken, siden han som skolebarn hellere ville lave falafler end lektier.

Kiri Kim Lassen Jensen

Den skal være et sted mellem lun og varm. Blød indeni og sprød udenpå, og så skal sammensætningen af kikærter og den pikante smag af spidskommen sende smagsløgene på en mental rejse, så det i et kort øjeblik føles som at befinde sig i Mellemøsten: Alle lydene fra de travle gader, solen i ansigtet, den krydrede duft af aromatiske krydderier, kanel, kardemomme og ingefær, der fylder næseborene – bare ét kort sekund.