Før fik man dødsstraf, nu står den for dekadence: Men en ung bornholmsk kok drømmer om, at den »ekstraordinære spise« en dag skal blive en del af din madplan
Selv om vores have er fyldt med østers, tager mange afstand fra den livsstil, den »ekstraordinære spise« repræsenterer, vurderer madsociolog og peger blandt andet på en forhistorie med dødsstraf og vild dekadence. Men i en lejlighed i København mener en ung kok at have svaret på, hvordan den fremover skal blive en del af din madplan.
Jonas Harboe Frederiksen var 19 år, da han første gang satte tænderne i det lille berømte og berygtede bløddyr.
Han var lige startet i lære som kok på restaurant Palægade i København og skulle testsmage en østers.
Med en rystende hånd satte han kniven ind mellem de to gråmelerede, kantede skaller og åbnede for et mælkehvidt perlemorskammer, hvis indre gemte en lille laksrosa klump.
»Det var salt og havde masser af umami. Det tog fuldstændig røven på mig,« siger Jonas Harboe Frederiksen, der har sat sig for at gøre østersen til en almindelig del af det danske køkken.
Østers er i dag centrum i Jonas Harboe Frederiksens virksomhed Pink Oyster, hvor han laver alt fra østerssafarier til østersmiddage og spontane østersarrangementer. Samtidig er han også aktuel med en ny opskriftsbog, hvor arbejdstitlen har været ”østers til folket”.
Men kan en gourmetkok lykkedes med at gøre østers, som gennem tiden er blevet symbol på overflod og rigdom, mere folkelig?
En madsociologs betragtninger og et over 450 år gammelt royalt påbud kan i hvert fald besværliggøre madmissionen.