Søstjerne, hanekam, vandmand og ni andre madvarer, der gavner sundhed og klima

Hvad kom først - hønen eller ægget? Det korrekte svar kan meget vel være: Muslingen! Helt nye, overraskende fødekæder mellem planter, dyr og mennesker er på vej for at producere sundere mad med færre ressourcer.

I bl.a. Limfjorden er søstjerner muslingernes og vandmiljøets skræk, men nu bliver de til genialt dyrefoder, smækfyldt med protein og sunde omega-3-fedtsyrer, som vi kan arve. Tegning: Catherine Lyager Langer.

1. Søstjerner ender i kyllinger og grise

Søstjernen er smuk, men får Limfjordens skaldyrsfiskere til at se rødt. Rovdyret elsker nemlig muslinger, og med sine fem stærke arme kan det snildt tvinge muslingernes skal op og mæske sig i de blottede bløddyr. Gennem de senere år er antallet af søstjerner i Limfjorden eksploderet, muligvis pga. flere milde vintre. Stjernerne har både plyndret fjorden for muslinger og østers og været med til at skabe det iltsvind, der har hærget fjorden i flere år.

Efter stort ønske fra skaldyrsfiskerne sagde Fødevarestyrelsen i 2017 god for, at søstjerner må fanges og omdannes til proteinrigt foder til svin og kyllinger, så nu behøver muslingefiskerne ikke længere smide de femarmede krapyler tilbage i vandet, når de fanger dem, men kan sælge dem videre til foderbrug og tjene penge på dem. Samtidig gavnes havmiljøet, fordi fangsten af 10.000 tons søstjerner om året vil fjerne både kvælstof og fosfor fra Limfjorden.

”Søstjerner har ikke bare et ekstremt højt proteinindhold, men indeholder også omkring 11% sunde omega-3-fedtsyrer,” fortæller Ann-Dorit Moltke Sørensen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet. Da DTU i sidste uge holdt et seminar om nye bæredygtige ingredienser, fremlagde hun perspektiverne i at udnytte muslingernes, skaldyrsfiskernes og vandmiljøets hadedyr nr. 1 i Limfjorden.

2019 er øremærket til et projekt, hvor DTU sammen med de to firmaer Sea Longevity og Danish Marine Protein skal afdække mulighederne for at udvikle nye produkter af søstjerner.

”Vi har særligt fokus på de omega-3-holdige og proteinrige produkter, men også andre stoffer i søstjernerne kan være interessante. Bl.a. D-vitaminer, E-vitaminer og farvepigmenter, der kan virke som antioxidanter,” siger Ann-Dorit Moltke Sørensen.

Så måske er næste step, at også vi mennesker skal spise søstjerner? Nogle gør det allerede. Kendere siger, at søstjerne smager ligesom krabbers hjernemasse, så umiddelbart lyder det ikke, som om stjernedyret kandiderer til at blive en ny dansk aftensmadklassiker. Medmindre en kylling eller en gris har gnasket den i sig først.

Men kineserne er ikke så sarte. I Kina spiser man nemlig ikke bare hunde, men også søstjerner. Her indgår de i markedsbodernes kollektionen af street food og ligger i tørret tilstand ved siden af slanger, kæmpeedderkopper, skorpioner,

Få adgang til dette indhold.
Som bruger får du adgang til dette
indhold, når du er logget ind.
Opret bruger
Ønsker du adgang til alle artikler på jyllands-posten.dk klik her

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.