Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Vinter-desperado? Tryl lyset og energien tilbage

Bliver du også en udmattet, sårbar og smådeprimeret sukkerzombie hver vinter? Her på årets mørkeste dag får du de mest effektive råd mod vinterdepression i alle grader.

Lysfest på årets korteste og mørkeste dag: Fra i morgen letter humøret. Foto: Karen Lyager

De to svært bevæbnede betjente, der stod med frostånde i morgenkulden og passede på et terrortruet diplomatdomicil, gloede lige en ekstra gang, da jeg passerede dem på villavejen. I skarpt trav iført løbetøj, med en IKEA-skammel og en hvid hørdug i en ene hånd, en portion risalamande balancerende i den anden og et kamera dinglende på ryggen.

– Stakkels skrupskøre kvinde. Hvad mon hun tror, hun har gang i?, må de have tænkt og vurderet mig som ganske ufarlig. Deres medlidenhed steg sikkert endnu en tak, da jeg lidt længere henne ad vejen stillede skamlen op foran fremmede menneskers hæk (med fine, fotogene røde bær), dækkede op med dugen, arrangerede risalamande på skamlen og vimsede rundt om den med mit kamera og en reflekterende skærm.

Hvorfra kunne de vide, hvor desperat man kan blive som madblogger for at fange et sjældent dagslysglimt til sine billeder på en ualmindelig trøstesløs og grågrumset dag i december? Når der kun er syv lyse timer at gøre godt med – og det med det “lyse” kan være en sandhed med alvorlige modifikationer?

Foto: Karen Lyager

Åh, hvor jeg glæder mig til, at lyset vender tilbage. Ikke kun for billedernes skyld, men i særdeleshed for at ryste vintersløvheden af mig og få min energi og glæde tilbage på sommerniveau.

Hvert år havner jeg ufrivilligt i en rutchebane, den dag vi stiller urene om til vintertid, og ryger længere og længere ned i et sort hul, hvor jeg bimler rundt, får endnu mere tossede søvnvaner end normalt, spiser for meget, bliver mere indadvendt og lettere ked af det.

På denne tid af året skal jeg ganske enkelt hive mig selv op ved hårene for at fungere. Folk, der ikke har prøvet det selv, har svært ved at forstå, hvordan en sølle times tidsforskydning kan forstærke savnet af dagslys så meget, at man ligefrem kan sætte en dato på, hvornår ens energiniveau styrtdykker.

Sidste efterår viste et registerstudie fra Aarhus Universitet, baseret på 18 års data, at hele 8 pct. flere får stillet diagnosen depression, altså rigtig depression, i måneden efter, at vi går over til vintertid.

Der sker ganske enkelt et hop lige præcis her, formentlig fordi mange mister chancen for at være ude i en lys time, når den flytter fra sidst på eftermiddagen til tidligt om morgenen. Når dagen i forvejen er så kort, er det noget, der kan mærkes hos mennesker, der er udfordret af deres humør- og velværehormoner og har brug for lys, masser af lys, til at gøre sig fri af søvnhormonet melatonin i de dagstimer, hvor der er mørkt omkring os.

Jeg har næppe regulær depression. En af forskellene på en klassisk depression og en vinterdepression er nemlig, at vinterdepressive oftest får en glubende trang til at spise søde sager og tager på, mens "rigtigt" depressive oftest mister appetitten og taber sig. Her op mod jul har jeg en ustyrlig trang og fortvivlende lille modstandskraft over for marcipan, chokolade og andre godter. Så sent som i eftermiddags tømte jeg systematisk min chefs lille skål med kobberglinsende julekaramel-lakridskugler.

Men sliksult eller ej: Man kan ikke udelukke, at vi, der reagerer så kraftigt på mørke, også er mere disponeret for kraftigere depressioner, der kan ramme på alle tider af året.

"Eller også er der et overlap mellem vinterdepression og rigtig depression", forklarer Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup. "I hvert fald forstærker lysbehandling effekten af antidepressiv medicin hos mange mennesker. Vi ved desuden, at der er en tæt sammenhæng mellem forstyrrelser af vores døgnrytme og depression. Overgang til vintertid hhv. sommertid skaber problemer for mange mennesker", siger han.

Men vinterblues har jeg helt klart. Eller SAD, som det meget betegnende hedder på engelsk: Seasonal Affective Disorder. Når solen endelig skinner her om vinteren og jeg har mulighed for at suge lyset til mig på en lang løbetur eller i et par timer i haven, bliver jeg øjeblikkelig fyldt med al den glæde og alt det overskud, som jeg ellers kæmper for at mobilisere.

Jeg kan nærmest mærke, hvordan et sort mørklægningsgardin – slam! – ruller væk fra min horisont, og hvordan alle de positive planer og drømme kommer boblende op til overfladen igen.

Selv med lukkede øjne fornemmer man, hvordan vintertristheden smelter væk. Foto: Pia Loyau

Den største aha-oplevelse kom, da jeg for første gang rejste sydpå til solen i januar og pludselig kunne mærke, hvordan vintertristessen – som jeg på det tidspunkt ikke rigtig var bevidst om – smeltede bort. Faktisk var det ret skræmmende at opdage, hvor meget manglen på lys kan dræne én dag for dag i de mørke efterårsmåneder. Og at der findes en modgift: Lys!

Så i dag er en ægte festdag. For mig og alle andre, der lider i mørket og bliver trættere, tristere udgaver af sig selv. Fra i morgen vender dagslyset tilbage, og jeg agter at suge hvert et ekstra minut ud af det.

Noget af det skønne ved Bogø er, at der findes foreninger for alting, og nu også Bogø Vintersolhvervslaug. Sidste år var vi samlet knap 200 mennesker til lys- og fakkelfest på Skaaningebroen, og i eftermiddag går det løs igen. Så smukt kan det gøres, når man står sammen om at bekæmpe mørkets magt.

Skrub af, mørke, og lad os gå mod lysere tider. Lysfesten på Bogø på årets korteste dag er en ny, smuk tradition. Foto: Karen Lyager

DE 6 BEDSTE RÅD MOD VINTERBLUES

1. Udendørs motion – også i møgvejr
Mit humør stiger mere, når jeg tager en løbetur udendørs, end hvis jeg tager en time på løbebånd eller crosstræner i fitnesscenteret. Selv på en grå vinterdag. Jeg er lidt mere fleksibel i år med hensyn til arbejdstider, så nu kan jeg ofte vente, til solen står op, før jeg løber afsted.

Mennesker med tendens til vinterdepression burde efter min mening have ret til at “træningsflexe” mindst to dage om ugen, så deres indre solcellebatterier kunne lade op under en gå-, løbe- eller cykeltur i dagslystimerne. Det ville ingen arbejdsgiver fortryde!

Vinterlys forstærkes af sne. Privat foto.

2. Rejser om vinteren i stedet for sommeren
Når vintermørket og humøret er allersortest, plejer det muntre mig helt gevaldigt op at have en solskinsrejse at glæde mig til. Og det kan sagtens være en sol-på-sne-rejse.

Efter en uge, hvor man har været ude i lyset hele dagen og har mærket solen mod sin hud, drager man hjem med helt nye kræfter. Så vi rejser om vinteren – og bliver i Danmark om sommeren.

3. Dagslyslampe en time om dagen
Efterhånden kan man få de fineste dagslyslamper til at have stående ved sit arbejdsbord i de mørke måneder. Forskningen siger god for dem: De kan rent faktisk modarbejde humør- og energidykket hos rigtig mange mennesker.

Jeg bruger min fotolampe lidt på samme måde. Køn er den ikke, men den leverer næsten de 10.000 LUX, som anbefales til lyslampeterapi for at skubbe til hjernens døgnrytme- og velværehormoner.

Måske kan blåt lys fra skærme hjælpe os med vinterblues? Foto: Karen Lyager

4. Solbadning i computerlys
Skru helt op for lyset på dine skærme, både pc'en, smartphonen og ipad'en i de tidlige morgentimer. Normalt bliver de skældt ud for deres store mængder af blåt lys, der gør det svært for mange at falde i søvn om aftenen. Jeg har forlængst installeret apps, købt orange skærmbriller m.m. for at bremse de blå stråler, men de er åbenbart slet ikke tossede, når man er vinterdepressiv. 

"Faktisk er blåt lys er lige så godt – eller bedre – end hvidt lys i terapilamper, og man kan allerede nu købe terapilamper med blåt lys", fortæller professor Poul Videbech.

Jeg kan ikke finde forskning om den terapeutiske værdi af blåt lys fra mine forskellige kommunikationsskærme, men hvis det er kraftigt nok til at gøre mig lysvågen, når jeg burde falde i søvn, skal det helt klart afprøves som vintervikar for morgensolen også.

Solskinsmad – både visuelt og indholdsmæssigt. Foto: Karen Lyager

5. Masser af fisk
I de lande, hvor befolkningen spiser mest fisk, bliver færre mennesker ramt af vinterdepression. Det gælder fx i Japan og på Island. Især islændingenes modstandkraft over for mørket må man undre sig over, da vinterdepression ellers rammer tung ned i de nordiske lande, og især i de nordligste egne, hvor solen næsten ikke når at stå op over horisonten på denne tid af året, før den går ned igen.

Om det ligger i islændinges gener, er ikke til at sige. Men fiskens D-vitamin og omega-3-fedtsyrer er under alle omstændigheder værd at gå efter, og man føler sig dejlig let efter et fiskemåltid – også når det ligger lidt tungt med humøret. Og så kan man jo peppe fisken op med lidt solskinsvitaminer …

6. Accept: Jeg er en anden person om vinteren
Man skal ikke kigge langt ud i naturen for at konstatere, at næsten alle levende væsener på vore breddegrader, både planter og dyr, opfører sig anderledes om vinteren.

Pindsvinene, som Jens’ yngste datter greb på fersk gerning, mens de dyrkede rå og højlydt stønnende sex under min bil, ligger forlængst som runde kugler og bobler i deres vinterhi.

Svalerne er flygtet ned til Afrikas varme, men solsorten er her heldigvis stadig. I sommerhalvåret var den ustoppelig med sine smukke fløjtevariationer over “Dengang jeg drog afsted” fra før solen stod op og fløj euforisk jublende fra trætop til trætop. Nu hopper den determineret rundt som en tavs og oppustet udgave af sig selv, på evig jagt efter vinterslatne regnorme, et bær hist og pist eller lidt frø fra køkkenhaven, hvor alt bortset fra rosmarin og grønkål er gået i dvale.

Så måske skal vi bare se i øjnene, at vi er naturlige skabninger, som dykker i vinterhalvåret. Alene den accept kan gøre det lettere at bære. Så meget mere kan vi glæde os til at dukke frem fra vores mentale vinterhi og blomstre op igen, når lyset vender tilbage. Lige om lidt. Fra i morgen!

Fakta om vinterdepression

Mindst 5 pct. af danskerne lider af vinterdepression. I Alaskas buldrende vintermørke gælder det op mod 10 pct. af befolkningen. Længere sydpå omkring Middelhavet, hvor vinterdagene er længere og lysere end vores, er lidelsen stort set ukendt.

Tre ud af fire vinterdepressive er kvinder. Kvinder, der bliver til zombier om vinteren, får det dog som regel lidt bedre, når de kommer i overgangsalderen, fordi det kvindelige kønshormon østrogen er indblandet i det hormonale kaos, som manglen på lys udløser. 

Har man vinterdepression, kan man godt fungere (omend for lidt nedsat blus), hvorimod det kan være svært eller umuligt at arbejde, hvis man har en egentlig depression. Det er endnu en af de vigtige forskelle.

Typiske symptomer på vinterdepression:

  • Mangel på energi og engagement
  • Tristhed
  • Større søvnbehov, men man føler sig aldrig rigtig udhvilet
  • Diverse andre søvnforstyrrelser
  • Nedtrykthed
  • Øget appetit - især efter kulhydrater, fx søde sager
  • Vægtstigning
  • Trang til at isolere sig og undgå socialt samvær
  • Nedsat sexlyst
  • Manglende selvtillid
  • Større skyldfølelse
  • Koncentrationsbesvær
  • Problemer med at træffe beslutninger

Kilder:

Professor Poul Videbech
Epidemiology
Netdoktor.dk
BMC Psychiatry
Can J Psychiatry
Chronobiol Int

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Blog: 9 ting, du skal spise for at få smerter ud af dine led
Karen Lyager
Helt bestemte madvarer kan hjælpe de 1,5 millioner danskere, der plages af gigt eller skader i leddene - og du kan købe dem i i et helt almindeligt supermarked.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Karen Lyager lige nu

Blog: Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin

Karen Lyager
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning.
Forsiden lige nu
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her