Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Ny platform skal forbedre Forældreintra

Forældreintra er for tidskrævende, og det er derfor godt, at der nu udvikles en ny platform, der skal være mere brugervenlig, mener formand for organisationen Skole og Forældre. Men det er ikke brugervenligheden, der er problemet, mener direktøren for Itslearning, der står bag Forældreintra.

Johanne Ramskov Erichsen

Med Forældreintra blev der sagt farvel til folkeskolens kontaktbøger og krøllede sedler. Systemet, som de fleste forældre til børn i folkeskolen kender, er en digital platform til kommunikation mellem skole og hjem for at gøre det mere enkelt, men helt enkelt er systemet ikke, ifølge Mette With Hagensen, formand for organisationen Skole og Forældre. Hun er derfor tilfreds med, at der efter et ønske fra flere sider om modernisering af platformen nu udvikles en ny platform, som vil være klar inden for to år.

»Det er både tekniske ting, der driller, det er tidskrævende og svært at navigere rundt i. Et eksempel er, at forældrene ikke ved, hvor de finder informationer - er det i beskeder, i kontaktbogen eller på opslagstavlen,« siger Mette With Hagensen.

Per Thorbøll, direktør for firmaet Itslearning, der står bag Forældreintra, er ikke enig. Han ser Forældreintra som en stor succes.

»Hver måned tager vi forældrenes og skolernes ønsker og implementerer dem, forbedrer ting og fikser tekniske vanskeligheder, men vi har over en million brugere i systemet, så det er svært at gøre alle tilfredse, og for os er det skolernes ønsker, der er i centrum,« fortæller han.

Mette With Hagensen giver ham ret i, at Forældreintra har rettet op på meget, men mener stadig, at der brug for noget bedre.

»I udviklingen af den nye platform vil der være fokus på brugervenlighed. Platformen skal gøre nogenlunde det samme som Forældreintra, men i en mere tidssparende og enklere version,« siger hun.

Brugerne eller systemet

For Per Thorbøll er det klart, at systemet skal være brugervenligt.

»Vi arbejder selvfølgelig på at gøre brugeroplevelsen bedre, fordi krav og ønsker konstant ændrer sig,« siger han.

Men ifølge ham er problemet hverken brugervenlighed eller teknik, men måden brugerne anvender platformen på.

»Vi oplever ikke utilfredshed med systemet, men at det bruges til mere, end det er beregnet til. Det er beregnet til skole og hjem-samarbejde, men bruges som socialt medie. Og det er problematisk,« siger han.

For når en platform til beskeder mellem lærere og forældre bruges som Facebookside, hvor der udveksles kageopskrifter og diskuteres, kan det skabe stress.

»Det er klart, det bliver tidskrævende, hvis der vælter beskeder ind om alt muligt. Ligesom det er klart, at hvis det ikke er kommunikeret ud fra skolens side, hvor beskeder er, så bliver det besværligt,« siger han.

Per Thorbøll håber, at skolerne forholder sig til, hvordan mediet bør bruges og fjerner elementer, de ikke bruger.

Mette With Hagensen oplever også brugen af systemet som et problem.

»Der skal kommunikeres tydeligt om, hvad det bruges til, og hvad det ikke bruges til. Hvis en lærer sender en besked ud om, at der har været uro i klassen, er der en masse forældre, der sætter sig til tasterne, og så kører der en lang debat. Det skaber utryghed og uro i en forældregruppe. Jeg tror, man skal tænke over, om man ville kopiere en besked i 24 eksemplarer og putte den i alle taskerne. Hvis man ikke ville det, så skal man overveje, om man skal skrive det på intra,« siger hun.

Når det nye system implementeres, vil organisationen Skole og Forældre hjælpe skolerne med retningslinjer.

Fremtiden for Forældreintra når den nye platform kommer, er ifølge Per Thorbøll ganske klar.

»Vi ser en god fremtid for Forældreintra, så vi bliver ved med at udvikle og forbedre systemet med udgangspunkt i skolernes behov her og nu. Når den nye platform kommer, bliver situationen måske en anden, men det ser vi på til den tid.«