Børnepsykolog: Det perfekte familieliv findes ikke
Danske forældre er for opsatte på at være perfekte, og det går ud over børneopdragelsen. Sådan lyder det fra børnepsykolog John Halse.
»Der findes ingen perfekte børn, og der findes ingen perfekte forældre.«
Sådan lyder det fra børnepsykolog og cand.pæd. John Halse, der opfordrer forældre til at droppe tanken om det perfekte familieliv og blive bedre til at sige nej.
Ifølge ham er vi danskere nemlig blevet for dårlige til at opdrage vores børn, og en stor del af dette skyldes alt for høje forventninger til livet som familie.
»Mange forældre har tårnhøje forventninger til, hvordan familielivet skal være. Hvilket tøj børnene skal gå i, hvor man skal bo, og hvad man skal kunne som familie,« siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at man skal passe på, at tanken om det perfekte ikke tager over.
For når alt skal være perfekt – ikke mindst udadtil – er der en tendens til, at forældrene bliver curlingforældre og kommer til at gøre alt for meget for deres børn, som dermed ikke kan udvikle sig til at være selvstændige. Og det kan have konsekvenser senere i livet.
Samtidig bliver flere forældre bange for at tage konflikterne og sige nej til deres børn.
I det moderne samfund ses børn og voksne nemlig som ligeværdige, og da børn har deres egen frie vilje, er det nærmest blevet forbudt at sige nej, tilføjer John Halse. Men det er en helt forkert opfattelse, understreger han.
»Børn vil altid opleve det at få et nej og at blive opdraget på som et brud på deres vilje – som et overgreb. Men det er et overgreb, der er nødvendigt at begå,« siger John Halse.
Han forklarer, at forældre skal anerkende, at de ved bedre end deres børn og på baggrund af den viden sige fra og sætte grænser for, hvad børnene må, og hvad de ikke må.
F.eks. skal man bryde ind, når barnet vil spise seks flødeboller i træk, fordi man som voksen ved, at det vil resultere i ondt i maven.
Enten hænger nejet sammen med, at barnet gør noget, det ikke selv kan overskue konsekvenserne af, eller også gør det noget, som man som forælder ikke vil have. F.eks. at hoppe på den dyre pladespiller.
»I dagens Danmark siger man nej for at beskytte sit barn og ikke for at undertrykke det.«
Nejet har desuden en udviklende rolle.
»Det giver jo ingen mening at bilde børn ind, at de kan styre alting selv, for det kan de ikke. Det kan de i hvert fald kun, fordi vi som voksne giver dem lov. Men senere i livet skal de stå på egne ben og forholde sig til et fællesskab – f.eks. i en skoleklasse – og der skal man også tage hensyn til, hvad de andre vil,« siger John Halse.