Uvidenhed gør danskere barnløse
Kvinder undervurderer alderens betydning for chancen for at blive gravid. Samtidig har mange alt for stor tillid til, at fertilitetsbehandling altid kan sikre, at man får de ønskede børn. Det fremgår af ny rapport om danskernes fertilitet fra Vidensråd for Forebyggelse.
En barndom med passiv rygning. Brug af anabolske steroider. Overvægt eller undervægt. Og en vild ungdom med druk, hash og ubeskyttet sex.
Det kan alt sammen få betydning for vores fertilitet og dermed for, om vi senere i livet kan få de børn, vi ønsker sig. Det samme gælder den måde, vi lever på, mens vi forsøger at få børn. Men danskerne ved alt for lidt om, hvordan vi skal passe på vores fertilitet, og vi stoler blindt på, at fertilitetsbehandling kan redde os, selv om vi venter med at forsøge at stifte familie, til vi er langt oppe i 30’erne.
Sådan lyder det fra Vidensråd for Forebyggelse, der i en ny rapport om danskernes fertilitet fastslår, at danskerne generelt undervurderer alderens betydning for både kvinder og mænds fertilitet, og at vi er uvidende om de mange faktorer, som spiller ind på vores fertilitet og dermed chance for at få børn.
Hver 10. kvinde i Danmark er ufrivillig barnløs eller får aldrig det antal børn, hun ønsker - enten fordi hun selv har svært ved at blive gravid eller fordi hendes partner har nedsat sædkvalitet. Og hver femte mand får aldrig børn.
”Der er et stort behov for at oplyse om, hvordan den enkelte kan øge sin frugtbarhed. Men som samfund er der også meget, vi kan gøre for at fremme en sund livsstil, der øger fertiliteten. Og vi har pligt til at skabe rammer for graviditet og familieliv, der gør, at unge kan stifte familie, mens kvinden stadig har æg nok tilbage,” siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.
Ifølge rapporten er kvinder i dag gennemsnitlig 29,1 år, når de føder deres første barn – en stigning på mere end to år siden 1993 - og en række fertilitetslæger- og eksperter peger på, at muligheden for fertilitetsbehandling er blevet en sovepude for mange unge, der ønsker at udskyde familiedannelsen – enten af personlige eller arbejdsmæssige årsager. Behandlingens succesrate falder med stigende alder, og selv om Danmark har et af verdens højeste andele af børn undfanget ved fertilitetsbehandling, er virkeligheden også, at næsten hver tredje danske kvinde eller par stadig er barnløse fem år efter, at de er begyndt i fertilitetsbehandling.
”Forskning viser, at unges blinde tillid til fertilitetsbehandlingen kan have alvorlige konsekvenser. Den er udtryk for, at der mangler fokus på forebyggelse af nedsat frugtbarhed i samfundet,” siger Henriette Svarre Nielsen, der er overlæge og arbejdsgruppeformand på vidensrådets rapport.
Rapporten har samlet al tilgængelig viden om infertilitet og giver en lang række anbefalinger om, hvordan man bedre kan forebygge både politisk, samfundsmæssigt og individuelt.
Årsagerne til barnløshed kan være sygdomme som kræft eller aflukkede æggeledere, men det kan også skyldes adfærds- eller miljømæssige faktorer som fedme, druk og rygning.