Kinesiske børn leger ikke
Legetøjet bliver skiftet ud med kladdehæfter og penalhuse, når de kinesiske børn fylder seks. Det rammer dem hårdt, når de bliver voksne, advarer forsker.
Kast lige et blik ind på dit barns eller barnebarns værelse. Et gæt vil være, at der knapt kan proppes mere legetøj ind på hylderne. Gulvet flyder sandsynligvis også med legoklodser, dukker eller biler, som ungerne lige har haft gang i. For danske børn leger, om ikke dagen lang, så i hvert fald mange timer daglig.
Det gør de kinesiske børn ikke. De har slet ikke legetøj. Højest en bamse, som de sover med. Og nogle tusser og noget papir.
Det oplevede et hold designstuderende fra Designskolen Kolding, som har været i Shanghai for at undersøge kinesiske børns legevaner.
Som noget ganske exceptionelt har de danske studerende fået lov til at besøge 30 almindelige børnefamilier i Shanghai, udvalgt af et kinesisk rekrutteringsfirma. Kriteriet var, at familierne skulle tilhøre den kinesiske middelklasse og have et barn mellem 5 og 10 år. Udover legevaner undersøgte de studerende også hjemmets indretning og familiestrukturen.
Det omfattende researchmateriale, som de vendte hjem med, viser bl.a., at når kinesiske børn fylder 6 år, forsvinder legetøjet ud af hjemmet. Børnene holder ganske enkelt op med at lege og bruger al deres fritid på at læse lektier.
"Først og fremmest slog det os, at de kinesiske børn ikke har eget værelse, de sover sammen med deres forældre. Det skyldes sikkert boligpriserne i Shanghai, men det er med til at lægge en dæmper på leg. Vi blev også meget overraskede over, at der praktisk taget ikke fandtes legetøj i hjemmene," fortæller projektleder på turen, Karen Feder fra Center for Leg&Design på Designskolen Kolding.
"I Danmark er der pisket en stemning op om, at vi er ved at blive overhalet af kineserne, og at vi skal lave Pisatest og sende vores børn i heldagsskole for at kunne hamle op med dem. For mit vedkommende blev jeg beroliget. De kinesiske børn er virkelig dygtige i skolen, og vi kan bestemt lære meget af deres tilgang til faglig dygtighed og koncentration, men indenfor områder som kreativitet og selvstændig tænkning ser jeg slet ingen grund til bekymring," siger hun.
"Det er tydeligt, at vi kommer fra to meget forskellige kulturer, og at vi slet ikke har samme syn på det at være barn. F.eks. har de kinesiske børn aldrig legekammerater med hjemme, og de besøger ikke hinanden, som vi gør. De siger, at de jo er sammen med deres venner i skolen," fortæller Karen Feder.
Børnenes hverdag består af heldagsskole og lektielæsning. I weekenden får de privatundervisning og går i kunstskole.
En typisk familie består af børn, forældre og bedsteforældre. De færreste børn har deres eget værelse. I hjemmene fandtes bamser, brætspil og tusher, men ikke decideret legetøj.
"De små børn havde ikke helt samme forbehold overfor os som de ældre børn, der tydeligvis er vant til, at de skal komme med det rigtige svar og den rette løsning. En 10-årig pige fortalte, at hun gik til kunstundervisning, og hun viste os en tegning, hun havde lavet, som var meget, meget flot med pyramider, firkanter og skygger. Vi spurgte hende, hvad hun ellers havde tegnet, og hun viste os en tegning magen til. Det viste sig, at hun tegnede den samme tegning, hver eneste gang hun var til undervisning, og da vi bad hende om at tegne noget, hun syntes var rart, kiggede hun helt uforstående på os. Vi oplevede hele tiden, at når vi stillede dem en åben opgave, blev de dybt forvirrede," fortæller Karen Feder.
Legeforsker ved Aarhus Universitet, Carsten Jessen forudsiger, at kineserne også i fremtiden kommer til at mangle den kreativitet, der skaber innovation, når børnene ikke får lov til at lege.
"Børnene lærer, at der kun er én løsning på et problem. De lærer ikke at tænke ud af boksen og lege sig frem til alternativer. Og det bliver der virkelig behov for i fremtiden," siger han.
Projektet er en del af et semesterprojekt på 4. år, og studiet i Shanghai er gennemført i samarbejde med Lego-koncernen, som har vækstplaner i Kina og derfor gerne vil blive klogere på det kinesiske familiemønster.
"Umiddelbart ser det ikke ud til, at det kinesiske marked er åbent for legetøj til større børn. Så skal man i hvert fald overbevise forældrene om, at det er et læringsinstrument, som kan gøre børnene dygtigere i skolen. Herhjemme er der jo enighed om, at børn udvikler sig gennem leg, og at leg er en integreret del af det hele menneskes udvikling. Det er i orden, at børn bruger tid på noget, som giver dem større livskvalitet. Den tankegang fandt vi ikke i Kina."