Ekstra lys i den mørke tid

Mange danskere oplever, at den mørke vinter kan være hård at komme igennem. Og vi er ikke godt stillet her i Norden, hvor de lange og kolde vinterdage med lidt sollys kan føre til vinterdepression eller tristhed. Mange tyr til lysterapi til at overkomme eller mildne symptomerne. Men hvad er det ved noget så elementært som lys, der hjælper på humøret?

»Vi har har brug for en vis mængde lys om dagen. Det optimale vil være at få 30 minutter til en hel time hver morgen. Men det er jo desværre ikke altid muligt her i Danmark,« fortæller Klaus Martiny, overlæge på Psykiatrisk Center i København og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin.

De to hormoner

Det manglende lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen. Serotonin er kendt af mange som et lykkehormon, og på det punkt minder lysterapi om den medicin, læger udskriver til deprimerede, som også kontrollerer produktionen af serotonin.

Derudover har lys i høj grad indflydelse på vores søvn. Det, der får os til at føle os trætte, er søvnhormonet melatonin, der hæmmes af lys og forstærkes af mørke. På den måde regulerer kroppen døgnrytmen, og gør os trætte om aften og vågne om dagen.

»Lys fungerer som en stabilisator af søvn. Hvis man spærres inde i en mørk boks, vil ens søvnrytme rykkes med 20 minutter om dagen. Når man bor i mørke omgivelser, kan det derfor være svært at opretholde en almindelig søvn,« fortæller overlægen.

Depression eller bare trist?

Vi influeres alle af lys – og særligt om vinteren. Men der er stor forskel på, hvordan det kommer til udtryk.

»Vi har alle sammen nogle symptomer om vinteren, men de kommer til udtryk i forskellige grader. Cirka 10 pct. af den danske befolkning føler sig vintertriste, og cirka 1-2 pct. er decideret vinterdeprimerede. Der er genetisk forskel på, hvordan vi mærker mørket om vinteren. Og er man f.eks tilbøjelig til at være vintertrist, og man så oveni møder nogle private eller arbejdsrelaterede problemer, kan det måske udvikle sig til en vinterdepression,« fortæller Klaus Martiny, der mener, at lysterapi også kan hjælpe mod en almindelig depression, der nødvendigvis ikke ligger over vinteren. Han påpeger dog, at lysterapi ikke skal ses som en kur:

»Har man en depression, kan det være nødvendigt at kombinere det med psykologhjælp eller medicin. Det er meget vigtigt, at man kontakter sin læge, hvis man mistænker, at man har en depression.«

Øget efterspørgsel

Hos Dansk Lysterapi, en af Danmarks førende udbydere af lysterapilamper, har de de seneste år mærket en stigning i efterspørgslen af lamper.

»Vi oplever, at efterspørgslen vokser. I starten var folk skeptiske. Men når man har et behov, så er man villig til at prøve det meste, og så har de fundet ud af, at det virkelig virker,« udtaler ejer og direktør Henrik Sørensen.

At lysterapi i højere grad er blevet accepteret, kan Klaus Martiny nikke genkendende til:

»Jeg har arbejdet med det i 12-13 år nu, og i dag er det blevet almindeligt udbredt. Det ses ikke længere som noget alternativt pjat.«

Det betyder også, at mange læger er begyndt at begyndt at bruge det som alternativ til andre behandlingsformer:

»Vi får henvendelser fra mange bekymrede forældre, der har børn, der har depressive tendenser, og som ikke har lyst til at medicinere dem. Så er der mange læger, der vælger at sige, prøv lys-terapi i en måned og se, om det bliver bedre. Har man en svær vinterdepression, vil lysterapi dog kun lindre symptomerne og skal bruges i kombination med anden behandling. Men det er lægens område det her, og man skal snakke med ham om det,« fortæller Henrik Sørensen.

Falsk solopgang

Har man ikke en depression, men synes man alligevel, at det er svært at komme ud af den varme seng, når vækkeuret ringer, så kan en daggrysimulator være en hjælp. Daggrysimulatoren er en lille lampe, der kan stå ved siden af ens seng på natbordet. Den narrer hjernen til at tro, at det er daggry, hvilket hæmmer produktionen af det førnævnte søvnhormon melatonin. Lampen er da også populær hos Dansk Lysterapi, hvor selv direktørens børn har en stående på sengebordet:

»Alle burde have en daggrysimulator stående på sit bord. Både voksne og børn,« siger direktøren.

Lektor Klaus Martiny giver ret i, at de fleste ville føle, at det bliver nemmere at stå op om morgenen med en daggrysimulator. Men han mener ikke, at alle har behov for det.

»Der er jo også dem, der bare springer ud af sengen, ligegyldigt om det er mørkt udenfor,« fortæller han.