Fysiske smerter kan være tegn på depression

Mørket er over os, om os og nogle gange i os. For tusinder af danskere medfører vinteren et kronisk humørsvigt, der kan virke destruktivt på tilværelsen og udvikle sig til psykisk sygdom. I det mindste indtil lyset og foråret atter bryder frem.

Vinterdepressionens mysterium er endnu ikke til fulde forstået af psykologien. Den sker bare. Sindet formørkes, jo lavere solen hænger med næbet i horisonten.

»Vinterdepression er en biologisk betinget lidelse, som man først i de seneste 20 år for alvor er blevet opmærksom på. Umiddelbart tyder noget på, at lidelsen er i vækst, men det er svært at sige med sikkerhed. Der findes ikke sammenlignelige målinger,« siger professor Poul Videbech fra Center for Psykiatrisk Forskning.

Vinterdepression optræder i forskellige grader, lige fra light versionen til en behandlings- og medicinkrævende svært sygelig tilstand. Generelt følger udbredelsen slavisk solens gang. Jo længere mod nord og syd på kloden man kommer, jo mere breder energiforladthed og tristhedsfølelse sig i de mørke måneder.

»Desværre er det ikke sådan, at vi her mod nord i vores krop kan opmagasinere det ekstra lys, vi får i vores lange, lyse sommerdøgn. Der er sandsynligvis tale om en hormonal mangel hos nogle, der opstår, når de ikke udsættes for sollys. Det er værst i det nordligste Skandinavien og på Grønland, mens man kun sjældent oplever den slags depressioner i lande tæt på ækvator,« siger Poul Videbech.

Omfanget er uvist

Det er med andre ord ligesom med planter. Nogle går ud om vinteren, mens andre klarer sig fint igennem den med mindre lys.

Fraregnet vinterdepression har DepressionsForeningen opgjort, at knap fire pct. af den danske befolkning lider af depression, heraf omkring 75.000 i svær grad. Samtidig vurderes det, at hver syvende dansker på et eller andet tidspunkt i sit liv rammes af en depression.

Med hensyn til vinterdepression er det sværere at vurdere omfanget af problemet. Som en af landets fremmeste eksperter på området anslår professor Poul Videbech, at helt op til hver tiende dansker påvirkes psykisk af vinteren.

»Vinterdepression er et alvorligt problem for mange mennesker, men det er meget vanskeligt at sige præcist, hvor mange det drejer sig om. Skal man bruge strenge kriterier, hvilket jeg mener, at man skal, er hyppigheden nok mellem 0,4 og 3 pct. Mit gæt bliver, at 50.000-100.000 danskere føler sig nedtrykte om vinteren pga. mørket,« siger Poul Videbech.

Lysbehandling hjælper

Vinterdepression er en selvstændig depressionstype, men hvad, som sker, er ikke helt klart.

»Lyset opfanges af øjnene og påvirker efterfølgende områder af hjernen. Det tyder på, at produktionen af hormonet melatonin nedsættes hos nogle mennesker, når de udsættes for mindre lys. Og melatonin er med til at påvirke signalstoffet serotonin, der har direkte forbindelse med vores følelse af glæde og lykke « siger Poul Videbech.

Alle psykiske processer er komplicerede. Hjernen er universets mest komplicerede produkt, som Poul Videbech siger, og »da folk ikke har lyst til, at vi tager deres hjerner ud og kigger på dem, er de kemiske processer i hjernen for en stor dels vedkommende stadig ukendte«.

»Det gode ved vinterdepression, hvis man kan sige det på den måde, er, at der relativt let kan gøres noget mod den til forskel fra de fleste andre psykiske lidelser,« siger Karen Margrete Nielsen, der er formand for DepressionsForeningen.

»Der opnås rigtig gode resultater med specielle lamper, der simulerer solens lys. Lamperne er udviklet specielt til de vinterdeprimerede, og priserne er efterhånden faldet til et fornuftigt niveau, hvor alle kan være med,« siger hun.

For at virke skal lampernes lys have en vis styrke, mindst 2.500 lux, ligesom det er nødvendigt at sidde tæt på dem i op til en time om dagen eller mere. »Særligt svære vinterdepressioner kan behandles med en begrundet forventning om et godt resultat med en kombination af lysbehandling og de såkaldte lykkepiller,« siger hun.

Læs også: Virker de 10 mest solgte naturlægemidler?