Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Sådan tackler du jalousi

<p>Der er flere grader af jalousi, og her er nogle ting der kan være tegn på, at jalousi skader dig og dit forhold.</p>

Føler du dig usikker og urolig, når din partner er ude alene, eller spiller du vagthund, når I er ude sammen?

Får du ondt i maven, når der kommer en sms eller et telefonopkald til din partner?

Er du bange for at blive forladt, tror du han eller hun finder en, der er bedre end dig?

Trækker du dig nogen gange ind i dig selv og lægger bånd på dig i angst for at din partner vil forlade dig?

Hvis du er jaloux, er det godt at finde ud af hvor jalousien kommer fra – måske er du blevet svigtet i tidligere forhold, eller oplevet svigt i barndommen, måske har du selv været en kæreste utro, eller måske har du været udsat for løgne og svigt, der gør at du mangler tillid til andre.

Det kan også være, at du er usikker på dit eget værd og ikke føler dig god nok.

Tal med din partner

Tal med din partner om problemet, og forsøg at finde ud af hvad I sammen kan gøre når jalousien rammer. Du skal sige, hvad du har brug for.

Forhold dig til det der sker. Hvis din partner ikke tager telefonen, når I ikke er sammen, så undgå at overfortolke og opfinde skrækhistrorier. Forhold dig til situationen ikke din fantasi.

Tal med en ven der kan berolige dig, når jalousien er værst, så du ikke overbelaster din partner.

Når du mærker jalousien – så mærk følelsen, så bliver den lettere at håndtere.

Undgå at tale om jalousi, når den brænder værst, vent til i begge har det godt, så det ikke ender i et skænderi.

Drop kontrollen – lad være med at tjekke mails og mobiltelefoner, det giver bare mistillid i forholdet.

Hold fast i det gode i har sammen, og spørg dig selv, om han/hun virkelig ville sætte alt det gode på spil, for I har jo et godt forhold, og du er jo en fantastisk partner.

Hvis du er partner med en jaloux person – er der også nogle ting du kan gøre:

Find ud af, hvordan din partner føler sig elsket, kom tidligere hjem end forventet, send flere sms end du plejer når du er ude. Tag ansvar for dit forhold, og fortæl din jaloux partner, at du godt ved, at jalousien ikke handler om DIG – men om jalousi, og snak om hvad årsagen kan være og hvordan I kan takle problemet – for det er et problem der påvirker jer begge – og det kan bedst løses i fællesskab.