Folk ignorerer advarsler og går rundt på gaden i blinde

Spil-applikationen, der er ved at blive rullet ud over hele verden, har været årsag til trafikuheld og forbrydelser.

Artiklens øverste billede
Applikationen blev tilgængelig i flere lande i sidste uge og forventes snart at være tilgængelig i resten af verden. Foto: Joshua Boucher/AP

Det ser ud til, at spil-applikationen "Pokémon Go" i løbet af ganske kort tid har fået gjort mange mennesker meget afhængige.

I sidste uge blev "Pokémon Go" gjort tilgængelig i flere lande for mobiltelefoner, og i løbet af få dage har der været beretninger om talrige uheld involverende personer, der var for opslugte af spillet til at holde øje med deres omgivelser.

Ifølge NBC's News 10 er folk faldet af deres skateboard, er vredet om på anklerne og er gået ind i svingdøre, fordi de ikke så sig godt nok for, mens de var ude for at fange virtuelle Pokémon-figurer. Politiet i Darwin i Australien har endda bedt folk om at lade være med hele tiden at gå ind på politistationen for at samle "poke balls".

Pokémon Go går i grove træk ud på at fange forskellige små dyr, pokémon, ved at kaste bolde efter dem. Spillet bruger mobiltelefonens gps til at finde ud af, hvor spilleren befinder sig, og dernæst fortæller spillet, om der er en pokémon i nærheden, som man kan fange.

Spillets udformning betyder, at spilleren har gavn af at bevæge sig meget rundt for at finde flest mulige pokémon, og det er netop her, at folk er kommet til skade. Internettet er i de seneste dage blevet fyldt med folk, der fortæller om deres mere eller mindre hasarderede oplevelser med spillet.

»Pokémon Go fungerer fint. ALT for fint, når man kører bil. Jeg har fanget otte her til morgen, og jeg er et forfærdeligt menneske,« skriver brugeren Mike Suszek på Twitter.

Andre har forceret forhindringer og bevæget sig ind på aflukkede, private områder for at fange pokémon, på trods af at der i begyndelsen af spillet bliver vist en advarsel om, at man skal være opmærksom på sine omgivelser, mens man spiller.

Lignende historier har i de seneste dage været at finde i overflod, og mange brugere klager over, at de er gået så meget rundt, at de har fået ondt i benene af at spille Pokémon Go.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

At nogle spillere har svært ved at lægge spillet fra sig, når de først er gået i gang, forstår journalist og spilanmelder Alec Kubas-Meyer, som i The Daily Beast skriver, at Pokémon Go er »den mest vanedannende spil-applikation nogensinde«.

At spillets brugere så blindt bevæger sig rundt for at finde pokémon, hvor de end måtte befinde sig, har også givet kriminelle nye muligheder. Ifølge The Guardian har røvere i Missouri i USA brugt en funktion i spillet til at lokke spillerne hen til et afsidesliggende sted, hvor de ved flere lejligheder gennemførte væbnede røverier.

»Hvis du bruger denne app, eller har børn som gør, beder vi dig om at udvise forsigtighed, når du fortæller fremmede om, hvor du befinder dig,« skrev politiet i byen O'Fallon søndag i en pressemeddelelse.

Selskabet Nintendo, der ejer Pokémon Go, er efter lanceringen steget i værdi med 36 pct. på kun to dage. The Guardian skriver, at det er Nintendo-aktiernes største spring siden 1983. Pokémon Go er ifølge AP også den bedst sælgende app i Apples amerikanske App Store.

Se herunder, hvordan spillet fungerer:

Sådan fungerer verdens mest vanedannende app

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.