Smuk og brutal stenalder-action

Første gang, jeg dør, bliver jeg flået ihjel af en flok rasende ulve. Næste gang er det en leopard, der overrasker mig ved en sø. Jeg har ikke en chance. Et par dage senere bliver jeg pludselig angrebet fra luften af en gigantisk ørn. Hvilken overrasket fryd, da det lykkes mig at få ram på den med min stenøkse.

At overleve i den vilde natur i stenalderen er en barsk og brutal affære. Hvert dødsfald lærer mig nye ting om mine muligheder og omgivelser. Jeg lærer at bevæge mig omkring med tændt fakkel ved nattetid, når rasende ulveflokke skal holdes på afstand. Jeg lærer at snige mig lydløst ind på fjender og skjule mig i træer og buskads som et dyr. Jeg lærer at bygge våben af flintesten, træ og lianer.

Det første spil i Far Cry-serien blev udgivet i 2004, og siden har seriens tempofyldte overlevelsesaction bl.a. indtaget piratfyldte tropeøer (Far Cry 3) og Himalayas sneklædte bjerge (Far Cry 4), men denne gang er man altså sendt tilbage til stenalderen og skal lære at overleve med betydeligt mere hjemmelavede våben. Og det fungerer helt formidabelt.

Man spiller i skikkelse af Takkar, en jæger i Wenja-stammen, der er spredt for alle vinde og nu skal gensamles. Meget af tiden går selvfølgelig med jagt og kamp mod aggressive rovdyr, fra sabeltigre til bjørne, samt, ikke mindst, ekstremt voldelige krigere fra andre stammer end ens egen. Men der er også shamaner, syret blodmagi og trippede flyvedrømme – og så foregår det hele i frodige, vilde landskaber, der er så smukke og varierede, at man kan gå på opdagelse og jage rundt efter vilde dyr med sit spyd og sin bue i timevis uden at blive træt af det.

Dyrene i landskaberne er dog ikke bare målskiver for enden af ens spidse trævåben. Efterhånden lærer man at tæmme dem, hvorefter Takkar kan bruge dem som allierede i overlevelseskampen; og så er det ellers bare op til ens egen tålmodighed og vovelyst, om man vil gå efter den hvide ulv, en bjørn eller en sabeltiger. For nu blot at nævne tre eksempler.

Stenaldernørderne vil kunne fortabe sig i udforskningen af sproget, der er kreeret specielt til spillet af et hold af eksperter i proto-indoeuropæiske sprog, ledet af professor Andrew Byrd fra Kentucky Universitet. Udover at være glødende optaget af ur-indoeuropæisk, har han også spillet computerspil siden han var fire år gammel. Alligevel troede han, det var spam, da han i første omgang blev kontaktet af Ubisoft om projektet. Han havde ikke troet, at han ville kunne kombinere de to interesser.

»I starten prøvede de at få det til at fungere med noget hulemands-engelsk, men det lød som en karikatur. De ville have noget, der lød autentisk. Så vi har skabt sproget for at hjælpe Far Cry-spillerne til at blive endnu mere opslugt af stenalderoplevelsen. Og vi håber, at der er nogen, der vil blive optaget af det. Måske især folk, som elsker scifi og fantasy. Bare tænk på, hvor populært Klingon-sproget fra Star Trek er«, siger han.
Far Cry Primal er en brutal og på sin vis simpel men også overraskende underholdende oplevelse, udfoldet i et forpustende smukt og saftigt univers, hvor synet af en solopgang ved søen, en flok forbivandrende mammutter eller blot vinden i det høje græs på en bjergskråning bliver siddende for det indre blik længe efter. Der er mange store spiludgivelser i år, men Far Cry Primal vil uden tvivl ende på min liste over den håndfuld, der har gjort mest indtryk.

Trailer: