Heroes of Might and Magic III - Det er verdens farligste spil

Et 15 år gammelt spil er genopstået fra de døde, og det er stadig uhyggeligt vanedannende.

Artiklens øverste billede
Kampene i Heroes of Might and Magic III fungerer ligesom i skak, hvor man rykker efter tur, dog med lidt mere kulørte skakbrikker med forskellige egenskaber. Her på billedet er en Inferno-hær (med djævlen som den stærkeste brik) ved at indtage en borg beskyttet af dværge, kentaurer, elverbueskytter og drager.

Sådan lyder ordene fra komiker Niels Forsberg, da han står på scenen som vært til prisuddelingen Danish Game Awards, hvor der for sjette år i træk bliver uddelt priser til årets bedste computerspil.

Computerspillet, han taler om, er ”Civilization” – et klassisk turbaseret strategispil, hvis første udgave blev udgivet i 1991. Det er siden blevet en populær spilserie med den sidst udgivne version, ”Civilization V – Brave New World”, sendt på gaden i 2013.

Jeg sidder i salen til prisuddelingen og ved præcis, hvad Niels Forsberg snakker om, når han kalder ”Civilization” for farligt. Jeg ved dog også, at der hjemme på min egen computer ligger et spil, som jeg anser for langt farligere.

Det hedder ”Heroes of Might and Magic III” og er faktisk 15 år gammelt. Det er samme type spil som ”Civilization”: en genre, man kalder ”turbaseret strategi”, og som minder om skak.

Og præcis på den dag, hvor Niels Forsberg står på scenen, er det blevet genudgivet i en grafisk forbedret HD-version, der passer til nutidens computerskærme og tablets. Ellers er der ikke foretaget nogen ændringer i spillet overhovedet, for selvom der er blevet udgivet seks titler i Heroes of Might and Magic-serien gennem årene, er det stadig den tredje version fra 1999, der er langt den mest populære. Af fans kaldet ”det perfekte spil” og ”bedste spil nogensinde”. Og nu ligger det altså og venter hjemme på min computer, i en ny, grafisk poleret version, og er klar til at spise mit liv. Igen. Ganske som det gjorde for 15 år siden.

Imellem de skaklignende kampe i Heroes of Might and Magic III skal man opbygge sin borg og købe nye enheder for at gøre sin hær stærkere. Til hver forskellige borg er der komponeret stemningsfuld symfonisk musik. Her er vi i skovfortet, hvor man blandt andet kan hyre bueskydende firben og femhovedede hydraslanger til sin hær.

”Heroes of Might and Magic III” minder som sagt om en kulørt form for skak. Ligesom i skak styrer man en hær af skabninger med forskellige evner, som man bruger til at nedkæmpe modstanderens hære, mens man rykker strategisk rundt på den digitale spilleplade. Forskellen fra skak er, at man gradvist kan opbygge sin hær, sine borge og sine helte og gøre sine spillebrikker stærkere undervejs.

De skakbrikker, man opbygger sin hær med, er et væld af kulørte fabelvæsener, fra bueskydende elverfolk til flyvende løver med skorpionhaler, og de har alle forskellige egenskaber på kamppladsen. De trehovedede helvedeshunde angriber tre modstandere på én gang. De grønhårede medusaer kan, udover at skyde med bue og pil, forvandle deres modstandere til sten. Kentaurer og dværge er svage (men billige at købe), kykloper og ærkeengle er stærke, men dyre.

Man får hurtigt sine favoritfigurer, og opbygningen af hærene samt den gradvise erobring af kortet og spillepladen er uhyggeligt vanedannende. Jeg har stadig ikke, i 15 år som spilanmelder, fundet et spil, der på samme charmerende måde kan suge mig ind i en meditativ boble, hvor jeg bare har lyst til at blive ved og ved og ved og ved med at klikke derudaf.

Man skal hele tiden bare liiiiige indtage en borg til, og pludselig er der gået fem timer. Fem afslappende, nydelsesfulde timer, vel at mærke. Det er hverken stressende eller adrenalinfyldt underholdning, det her, det er bare rart og uendeligt tilfredsstillende. Det farlige er, at man simpelthen ikke har lyst til at stoppe igen, når først man er gået i gang.

Men hvad i alverden er det, der gør det så vanedannende? Det forklarer Andreas Lieberoth, spil- og hjerneforsker på Aarhus Universitet.

”Et spil som ”Heroes of Might and Magic III” består af en perfekt kæde af meningsfulde valg. Du ved, at hvis du bliver ved med at bygge din helt op og får købt flere af en given type enheder til din hær, vil du snart kunne indtage en bestemt borg. Og på den måde kan du sætte dig nogle langsigtede mål og få dig en masse små succesoplevelser undervejs. Den type klar fremgang mod noget meningsfuldt tænder vores hjerne rigtig meget. Og samtidig er der lejlighed til at få et eller andet nyt hele tiden, hvilket stimulerer vores dopaminsystem,” siger han.

Hans egen favoritgenre er også turbaserede strategispil, som giver ham mulighed for at slappe af og ”lade hjernen gøre arbejdet” fremfor adrenalinen.

”I modsætning til actionspil, hvor adrenalinpumpen og sanseapparatet bliver stimuleret, og hvor man bliver helt opslugt, fordi spillet konstant presser nye ting ind i ens opmærksomhedsfelt, så appellerer turbaserede strategispil som ”Heroes of Might and Magic III” mere til frontallapperne. Det, som psykologien kalder højere ordenstænkning, hvor det ikke er hjertet, der pumper derudaf, men hvor man er bevidst om sin tænkning. Sådan en slags spil er designet til folk, der gerne vil have lidt mere kontrol med situationen og som er lidt mere neurotisk anlagt, hvis man skal være fræk”, siger Lieberoth.

Det er altså skakspillets hypnotiske stimulation af mine frontallapper kombineret med de søde doser af dopamin, der frigives, hver gang jeg finder en ny digital skat, der gør ”HoMMIII” så tillokkende. Og ja, det er stadig lige så hypnotiserende som dengang og et af de smukkeste knopskud på spilbranchens aktuelle optagethed af retro og genudgivelser. Særligt lydsiden med den stemningsfuldt symfoniske musik komponeret specifikt til hver type borg imponerer mig stadig.

Heldigvis har jeg dog opdaget en interessant udvikling: Da jeg spillede det for 15 år siden, var der kun én computer i husstanden til deling, hvilket betød, at min adgang til spillet var begrænset. Nu, hvor det kan spilles både på tablets og pc, og jeg dermed i princippet har ubegrænset adgang til spillet på mere end tre personlige enheder i døgndrift, er det noget lettere at løsrive sig. Heldigvis.

Dog ikke lettere end, at jeg har valgt at fjerne genvejs-ikonet til spillet på computerens skrivebord, så jeg ikke bliver fristet i utide. For det er stadig verdens farligste spil.

Hermed varmt anbefalet.

Flere genudgivelser: Hvis du vil have mere retro, er de to adventurespil-klassikere ”Grim Fandango” og ”The Longest Journey” (fra henholdvis 1998 og 1999) også netop blevet genudgivet i nypolerede versioner til nye platforme. ”Grim Fandango Remastered” kan spilles på PlayStation 4 og Vita samt PC og Mac. ”The Longest Journey: Remastered” kan købes til iOS.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.