Fortsæt til indhold
Digitalt

Få trådløs streaming i dit gamle anlæg

Med Philips Bluetooth-adapter kan du koble din smartphone, din bærbare og andre afspillere trådløst til dit anlæg. MultiPair-funktionen gør det muligt at skifte mellem tre enheder, uden at du skal du skal koble dem til og fra.

Rasmus Elm Rasmussen, Datatid

Mange har vænnet sig til fordelene ved Spotify og andre streaming-tjenester, som giver adgang til millionvis af musiknumre fra mobil, computer og tablet. For at få glæde af musikken på hjemmets musikanlæg kræver det almindeligvis, at du forbinder afspiller-enheden med et kabel. Men det kan både være bøvlet og upraktisk, da det så bliver svært at gøre brug af enheden, mens du spiller musik fra den.

Med Phlilips nye Bluetooth-adapter får du mulighed for at streame musikken trådløst til ethvert anlæg via mobilens, tablettens eller computerens Bluetooth-forbindelse. Adapteren skal blot kobles i et ledigt stik i forstærkeren og parres med din enhed - så afspilles al musik fra enheden trådløst på dit anlæg. Er der NFC i din afspiller, skal du blot røre adapteren med den en enkelt gang, så sker parringen uden videre.

MultiPair-funktionen gør det muligt at forbinde op til tre enheder med Bluetooth, så du ikke skal koble dem til og fra, hver gang du vil skifte afspiller.

AptX sikrer desuden, at du ikke skal bekymre dig om forringelser i lydkvaliteten, når du streamer fra en Android-enhed. Teknologien optimere nemlig Bluetooth-lyden, så der stort set intet tab er at høre.

Philips Bluetooth-adapter AEA2700 har en vejledende pris på 499 kr. og er på markedet nu.