Fortsæt til indhold
Digitalt

Danske computere er fyldt med piratkopier

Hver fjerde program installeret på danske computere i 2007 var piratkopier, skriver computerworld.dk

Nye tal fra analysehuset IDC viser, at softwarebranchens tab i Danmark steg med cirka 50 milliarder i 2007. Dermed bliver det samlede tab på i alt 985 milliarder kroner, skriver computerworld.dk. Undersøgelsen er bestilt af den internationale organisation BSA – Business Software Alliance, der arbejder for at bekæmpe ulovlig kopiering af software.

”Vi har masse af arbejde foran os i kampen mod piratkopiering af software,” siger Trude Berg fra BSA Danmark til Computerworld.

Tusinder af jobs

En tidligere undersøgelse fra organisationen fastslår, at virksomheder rundt omkring i verden går glip af hundredtusinde nye jobs samt massiv økonomisk vækst. Netop på grund af den massive mængde af piratkopier.

Trods de store tab er der imidlertid kun tale om små udsving siden 2003, når det kommer til piratkopiering i Danmark.

Blandt de 108 lande, som undersøgelsen omfatter, er mængden af piratkopieret software faldet i 67 lande og vokset i otte, skriver computerworld.dk.